Sådan scorer du ham i 2010
Skal det være i år, at du scorer ham den søde? Vi giver dig ti gode tips til, hvad du kan gøre for endelig at score ham!
1. Find din selvtillid frem.
Hvis du hele tiden fokuserer på de fejl, du synes, du har, så falder din udstråling altså. Prøv i stedet at tænke, at du er fantastisk, som du er. Vi garanterer dig, at din udstråling og charme stiger!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Brug tid på dig selv.
Brug lidt ekstra tid på dig selv, inden du skal af sted om morgenen. Tag det tøj på, som du har det godt i, og brug lidt tid på at sætte håret pænt. Der er gode chancer for, at han lægger mærke til dig, hvis du gør noget ud af dig selv.
[faktaBox]3. Vær ikke bange for at tage kontakt til ham.
Hvis du kigger den anden vej, når han kommer gående, fordi du bliver genert, eller du går og venter på, at han kommer til dig, så kan du risikere at komme til at vente meget længe! Hvad nu, hvis han også er genert og venter på, at du tager initiativ?
4. Gør dig bemærket over for ham.
Hvis du bliver mundlam, når han er i nærheden, så lægger han måske slet ikke mærke til dig. Prøv at gøre dig bemærket over for ham ved at grine og snakke meget, når han er i nærheden. Du skal selvfølgelig ikke plapre løs om alt muligt ligegyldigt, men hvis du slet ikke siger noget, så overser han dig måske helt. Du kan jo også starte med at sige hej til ham.
5. Vær, hvor han er.
Chancerne for, at han pludselig ringer på din dør, er altså meget lille, så det kan være en god idé, at du er, hvor han er. Du skal selvfølgelig hverken følge efter ham eller stalke ham, men du kan jo sagtens tage din veninde med i sportshallen, hvis han dyrker sport, eller cykle en tur forbi, hvor han bor.
6. Vær aktiv.
Han opdager dig aldrig, hvis du bare sidder foran fjernsynet derhjemme. Derfor må du være lidt aktiv. Tag veninderne med i biffen, gå lange ture med din hund (hvis du altså har en!), tag i fitnesscentret, i klubben eller en tur i svømmehallen. Chancerne for, at du møder ham de steder, er større, end hvis du bare går i skole og hjem igen.
7. Inviter ham ud.
Den allerhurtigste måde at finde ud af, om han er interesseret, er at spørge ham lige ud, om han har lyst til, at I laver noget sammen. Du kunne spørge, om han vil med i biffen, på café, til en koncert, til en fest eller hvad du nu kan finde på.
8. Vi ham, at du er interesseret.
Hvordan skal han vide, at du er interesseret i ham, hvis ikke du viser ham der? Du kan jo starte med at tilføje ham som ven på Facebook, og ellers smile sødt til ham, når du ser ham.
9. Lad andre vide det.
Hvis du er modig og tør vise ham, hvad du føler, så kan du langsomt begynde at fortælle dem omkring dig, at du synes, han er sød. Der er gode chancer for, at han får det at vide på et tidspunkt, og måske bliver han smigret over det.
10. Mist ikke modet!
Hvis du har besluttet dig for, at du vil gøre noget for at score ham, så skal du ikke regne med, at det sker på en dag. Det kan godt tage lidt tid, og selv om han snakker med andre piger eller måske flirter med dem, så kan han jo godt være vild med dig. Giv det tid og tro på, at det nok skal lykkes!