Tokio Hotel: Vi er succes-junkier

For ikke længe siden var Tokio Hotel bare et rockband fra Tyskland, der havde en lille, men trofast fanskare i Europa. Men så kom »Scream« - det første engelskesprogede album fra de fire tyskere. Det, der for alvor satte Tokio Hotel på verdenskortet, og det, der ændrede drengenes liv for altid. Og det kom faktisk lidt bag på dem.

- Vi tænkte ikke over, at det, vi havde gang i, ville betyde et helt andet liv for os. Vi var bare på farten, gav koncerter og interviews og brugte al vores tid på det. Det var først, da vi skulle i gang med at lave et nyt album og egentlig gerne ville have lidt fred og ro til det, at vi opdagede det. Vi prøvede, så godt vi kunne at holde os uden for mediernes søgelys, men det er jo nærmest umuligt, siger Tom med et skævt smil, da Vi Unge møder Tokio Hotel på et hotel i Hamborg.

Prøv også testen: Hvad ved du om Tokio Hotel?

Tokio Hotel har indspillet albums i Los Angeles, i Miami og i Tyskland. Når de ikke har været i studiet, har de holdt sig hjemme hos sig selv. Alligevel har der været masser af sladder om Tokio Hotel. Rygter om, at Gustav har fået et barn med en spansk pige. Om at Tom er kæreste med en amerikansk sangerinde. Og om at Miley Cyrus skulle være med på drengenes plade. Selv har drengene accepteret, at der altid vil være rygter om dem, og de har en helt sikker måde at undgå at blive påvirket af det - de læser det simpelthen ikke.

- Vi læser eller ser aldrig vores egne interviews. Jeg hader at se mig selv i fjernsynet, forklarer Bill.

Savner at være alene
Drengenes stjernestatus betyder, at de nu aldrig bevæger sig uden for en dør uden bodyguards. Selv når de sover, står der sikkerhedsfolk og holder vagt. Der er da heller ingen tøven i Bills stemme, da han svarer på, hvad han savner mest ved livet som ukendt:

- At være alene. Jeg er stort set aldrig alene.

Alligevel vil Tokio Hotel ikke bytte med noget som helst andet.

- Nogle gange kan man da godt have det sådan, at man bare har lyst til at gå i biografen med sine venner eller gøre et eller andet spontant. Vi kan aldrig gøre noget, der ikke er planlagt i forvejen. Men på den anden side får vi lov til at spille foran tusindvis af mennesker og gøre det, vi elsker allermest. Et par gange, mens jeg stod og sang i studiet, tog jeg mig selv i at tænke »Oh my God, det her er mit job. Jeg tjener faktisk penge på det«. Det er jo så cool, siger Bill, der kalder sig selv for en »succes-junkie«.

Læs også: Fans anmelder Tokio Hotel.

- Da vi var i USA for første gang, gik jeg en tur helt uden bodyguards. Det var vildt fedt, men samtidig blev jeg lidt ked af, at der ikke var nogen, der genkendte mig, griner han.

Det er der blevet lavet om på siden. Som Tom tørt bemærker, så bliver det sværere og sværere at finde et sted at tage på ferie, fordi der bliver færre og færre lande, hvor drengene kan bevæge sig ubemærket rundt uden at blive fulgt af fans. Og nogle af dem går også for tæt på. I april kom det frem, at Tom havde slået en pige i ansigtet på en tankstation i Hamborg. Pigen var en del af en gruppe, der gennem længere tid havde forfulgt Bill, Tom og deres familie.

- Hun var jo ikke en fan, slår Bill fast, da jeg spørger ind til det.

- Folk, der gør sådan noget, er ikke fans. Jeg tror faktisk, de har nogle problemer - at de har brug for hjælp. Vores rigtige fans er helt utrolige, og vi er heldige, at vi har dem, fortsætter han.

Men selv om han elsker sine fans, har han stadig lidt svært ved at forstå dem.

- For mig er de her drenge jo bare mine venner, som jeg har spillet sammen med i 10 år. Det er bare Georg, Gustav og min bror. Jeg fatter ikke helt, at der er nogle, der er fans af os, for vi er jo så normale i hinandens øjne.