Helbred & balance

Drop fitness og træn derhjemme!

Af Thomas Flindt 31. januar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ååh, det kan være så kedeligt at træne i fitnesscenteret. Derfor har vi fundet et par sjove måder at træne på derhjemme. Tjek dem her!

Kniber det med at komme i fitnesscenteret og træne? Vi kan godt forstå dig - det er nemlig ikke altid lige sjovt. Vi har derfor fundet et par sjove måder at træne på derhjemme. Se dem her:

Pudekamp!
Start en pudekamp, når du er sammen med et par gode veninder eller måske en sød fyr … Det er supersjovt, og man får hurtigt pulsen op.

Læs også: Få motion med sjove apps

Sund, træning, veninder, sjov, beauty

Konkurrencer
Udfordr dine søskende, forældre eller venner i: ALT! Hvem kan tage flest mavebøjninger, eller hvem kan hurtigst tage én armbøjning i hvert rum i huset? Prøv at finde nogle flere skøre konkurrencer, du kan udfordre andre i - kun fantasien sætter grænser!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tand-træning
Det tager i gennemsnit to minutter at børste tænder, så hvorfor ikke bruge dem på noget sjovt? Lav squats eller lunges, imens du børster tænderne. Gør det sammen med din veninde, søster, mor eller alene og grin over, hvor sjovt det ser ud imens.

Hvordan laver man squats og lunges? Tjek øvelserne her!

Gå en tur med hunden …
… Hvis du har en! Ellers kan du gøre det med en veninde. Det er en god måde at få bevæget sig på, og så er det altid hyggeligt at gå en tur.

Ryd op …
… Så hurtigt du kan! Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke er sjovt at rydde op, så hvorfor ikke gøre det, så hurtigt man kan? Så er det jo overstået. Psst! Husk at tjekke dig selv bagefter, så du ikke har smidt et par trusser ned i skoletasken og madpakken i tøjskabet.

Dans!

Sund, træning, veninder, sjov, beauty

Vi elsker at danse, og det er nok den sjoveste træning, man kan lave derhjemme. Sæt noget fed musik på og slå dig løs. Hvis du har lyst, kan du jo prøve at kopiere nogle dansemoves fra en musikvideo, så du også kan lære lidt, win!

Tjek 2012s bedste sange ud her!

Udnyt pauserne
Du ligger i sengen og ser tv, og så kommer en af de der kedelige reklamepauser. Det er jo ikke fordi, man ikke har set dem før, så i stedet for at spilde tiden kan du have en aktiv pause. Lav sprællemand, skihop eller englehop mens du venter, og hvis det er en vildt lang pause, kan du for eksempel bevæge dig i fem reklamer og holde pause i tre.

Hjælp til derhjemme
Nej, det er ikke fordi, det er sjovt at støvsuge, gøre rent eller tømme opvasker, men det betaler sig altid at hjælpe til derhjemme. Måske giver far en tur i biffen, eller mor tager dig med på shopping-date?

Har du andre gode ideer til at træne derhjemme? Skriv dem i kommentarfeltet.