Mit liv

Sådan får du venner i en ny klasse

Af Luise Gregersen 20. august 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skal du starte på en ny skole efter sommerferien, og har du svært ved at få nye venner? Så læs med her.

Det kan godt være lidt hårdt at starte i en ny klasse, og hvis det oven i købet er på en nye skole eller endda en helt ny by, kan det der med at få nye venner og veninder godt virke lidt håbløst. Men det behøver det faktisk slet ikke at være!

Læs også: Få en god start på det nye skoleår

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs med her, og få vores bedste tips til, hvordan du får venner i din nye klasse.

Fang dem inden frikvarteret
Hvis du er startet i en ny klasse uden at kende nogen, har du måske lagt mærke til, at så snart det ringer ud til frikvarter, forsvinder folk ud i deres vennegrupper. Hvis du altid ender med at sidde alene tilbage, ved du sikkert, at det ikke altid er en rar følelse. Heldigvis kan du undgå det ved at være lidt forudseende. Hold øje med tiden, og når der kun er et minut til timen slutter, så skynd dig at falde i snak med en i klassen ved at stille et spørgsmål. Med lidt held har I stadig gang i samtalen, når det ringer ud, og så kan du slutte dig til personens vennegruppe under påskud af at snakke færdig. Husk også at snakke og spørge ind til de andre i gruppen! Hvem ved, måske ender de med at blive dine nye frikvarters-buddies?

Smiiil
En af de vigtigste ting, du kan gøre for at få nye venner, er at virke åben og glad. Tænk over dit kropssprog, når du snakker med folk. Undgå at have armene over kors, for det signalerer nemlig, at du ikke har lyst til at tale med vedkommende. Lad i stedet dine arme hænge, eller kryds dem på ryggen. Og flash så lige dine bisser! Det er SÅ vigtigt, du husker at smile. Det giver nemlig folk meget mere lyst til at snakke med dig.

Tag testen: Får du en kæreste næste skoleår?

Stil spørgsmål
Det er ikke nogen hemmelighed, at de flestes yndlingsemne er dem selv. Derfor vil dine nye klassekammerater elske at tale med dig, hvis du stiller dem masser af spørgsmål, der viser, at du er interesseret i at høre om dem. Spørg ham den søde, hvad han skrev om i den danske stil, eller spørg din sidekammerat, hvor hun har købt sine seje øreringe. Vupti, så har du startet en samtale!

Meld dig til alt
Jo mere engageret du er i din nye skole, jo flere nye mennesker møder du! Måske falder du i snak med hende den lidt stille fra klassen, hvis du melder dig til elevrådet, eller måske møder du klassens klovn i festudvalget, hvis din skole har sådan et? Uanset hvad så kast dig ud i en masse ekstra aktiviteter. Det er lidt grænseoverskridende, men der er til gengæld venskabs-garanti!

Du er ikke alene
Nogle gange føles det måske som om, at du er den eneste i din nye klasse, der føler dig ensom, men sådan er det langt fra! Der er garanteret flere i din klasse, der ikke altid føler, at de passer ind. Når det ringer ud til frikvarteret, så prøv at hold øje med, hvem der går ud i grupper, og hvem der holder sig for sig selv. Hvis du spotter en fra din klasse, der går alene, så gå hen og snak med vedkommende. Husk, at alle har på et tidspunkt har prøvet at være den nye, der ikke kender nogen.

Har du en veninde, du gerne vil holde kontakt med? Læs her, hvordan:

Sådanholderdukontaktenmeddinveninde

Kan I ikke overskue store mobilregninger, findes der heldigvis andre metoder i dag. Skype eller FaceTime er ganske gratis at bruge, hvis I har Wi-Fi, så brug det flittigt til at have samtaler et par gange om ugen! På den måde kan I stadig være opdateret omkring hinandens hverdage, flirts og oplevelser. Yay!
Den smarte gule app er altså bare perfekt til at dele de små og sjove øjeblikke i jeres hverdag. Så føles det lige pludselig ikke som om, at hun er så langt væk, når der tikker et snap ind med et fjollet selfie.
Skal en af jer starte på en efterskole, hvor I kun kommer hjem få weekender om måneden? Hvis I er gode til at planlægge forud, kan I sørge for altid at have en aftale, så I får set hinanden. Det behøver ikke være en hel dag, I skal være sammen, men måske kan I bare mødes på en café eller til en kort shoppetur. Bare I ser hinanden!
Uanset om det er dig eller din veninde, der er af sted på en længere rejse, er postkort jeres ven! Selv om det er en smule gammeldags, er det stadig en vildt hyggelig måde at vise et billede af, hvor man er henne i verdenen, sammen med en sød håndskrevet besked.
Hvis I vil sørge for altid at være tæt på hinanden, selv om I faktisk er langt væk rent fysisk, kan I købe en fælles veninde-ting som for eksempel en halskæde. På den måde er der ingen chance for, at nogen af jer glemmer hinanden, for I vil blive mindet om jeres stærke venskab hver eneste gang, I kigger jer selv i spejlet. Og hvorfor skulle I dog også glemme hinanden? Er I gode veninder, skal I nok holde sammen lige meget hvad!

Læs mere om