mode

Hvide sneakers: Sådan holder du dem rene

Af Anne-Sophie Uldall Petersen 26. maj 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Spritnye hvide sneakers er noget af det mest cool, men hvorfor skal de være SÅ svære at holde hvide?

En regnvejrsdag eller en genvej gennem et skovområde kan hurtigt sætte sit præg på hvide sneakers. Det er superirriterende, når de bliver beskidte, men det er faktisk ret nemt at holde skoene hvide med ting, du allerede har derhjemme.

Læs også: Sådan kan du bruge tandpasta til at rengøre dine hvide sneakers

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

7 tips til hvide sneakers:

  1. Beskidte snørebånd får dine sneakers til at se meget mere slidte ud, end de egentlig er. Vask snørebåndene (eller køb nogle nye – de er megabillige), for at få skoene til at se renere ud med det samme.
  2. Har dine sneakers gummisål? Så kan du rense sålerne med neglelaksfjerner for at fjerne smuds og snavs.
  3. Rengør dine sneakers i dybden med lunkent vand, en lille børste og skorengøringsmiddel (som du kan købe hos din skomager).
  4. Brug en gammel tandbørste til at komme ind i alle krogene, når du rengør dine sneakers.
  5. Brug imprægneringsspray på dine nye (eller nyligt rengjorte) sneakers. Så bliver de ikke så nemt beskidte.
  6. Er der kommet små pletter på dine sneakers? Fjern dem med en klud dyppet i helt almindelig eddike.
  7. Med tiden kan der godt komme små slidmærker på dine hvide sneakers. Skjul dem med en lille smule hvid neglelak. Smart!

Læs også: Giv dine sneakers en makeover med nye snørebånd

Husk, at vaskemaskinen slider meget på sneakers, så undgå at give dem en tur i centrifugen, medmindre de er meget beskidte. Dine sko holder sig pæne meget længere, hvis du rengør dem i hånden.

Afslører dine sko hvilken fyr du falder for? Tjek galleriet, og se, om det passer:

Dineskokanafsløre,hvilkenfyrduskaldate

Er de hvide sneaks dine foretrukne sko? Så er du er den cool type, som også skal have en cool og kvik fyr. Tager vi fejl, hvis du før har datet en skateboarder eller en, der elsker at rappe?
Foto: PR
Hvis ballerinaer er dine foretrukne sko, skal du date en rigtig gentleman, der ved, hvordan han skal tage sig af dig!
Foto: PR
Hvis dine prikkede gummistøvler er dine yndlings, så går du primært efter natur-typen. Og du passer faktisk rigtig godt sammen med ham! I kan tage hvorhen det skal være på date uden at bekymre jer om hverken vejret eller omgivelserne!
Foto: PR
Går du med stiletter, er du den fine pige, som gerne vil behandles godt på daten. Du forventer til gengæld også, at din date har gjort meget ud af sig selv, så du ikke føler dig for over-dressed!
Foto: PR
Lever du i dine høje støvler, er du sikkert en pige med ben i næsen og en stærk karakter. Du skal date en fyr, som kan give dig modspil og kan sætte dig på plads, når der er brug for det!
Foto: PR
Er du en af dem, der går med sneaks i alle mulige farver? Så skal du have en kreativ fyr, som er med på den værste. Det skal ikke være en kedelig date, men der skal være far over feltet!
Foto: PR
Elsker du at lufte dine fødder i sandaler, så er du en frisk pige! Du elsker at grine, så din date skal klart have humor, før du føler dig underholdt!
Foto: PR