sådan laver du en fransk fletning
Skønhed

Video: Sådan laver du en fransk fletning

Af Stine Nielsen 14. januar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Unsplash
Har du aldrig helt fået styr på, hvordan man laver en fransk fletning? Så tjek videoen ud, hvor du får trin for trin guide til, hvordan du skal gøre

En fransk fletning er superflot, praktisk og så er den faktisk også nem at lave! Selv om det ser avanceret og fint ud, kan alle lære at lave en fransk fletning, og når først man kan, er det også nemt at bruge franske fletninger i andre typer af frisurer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det smarte ved denne fletning er, at man både kan bruge den til hverdag og fest. Man kan nemt flette den på de morgener, hvor håret måske ikke lige vil sidde, som man gerne vil have det, eller man pifte den op med en flot hårelastik, nogle flotte hårspænder, eller endda ved at stikke fine blomster i håret.

Denne type fletning er faktisk også en populære konfirmationsfrisure, enten hvis man slev skal konfirmeres, eller hvis man gerne vil sætte håret fint som gæst.

En fransk fletning er god til at holde håret væk fra ansigtet, så derfor er den faktisk også rigtig god, hvis man skal træne eller spille sport. Den får håret væk fra ansigtet og væk fra nakken, så nakken kan ånde. Og så er det jo bare en bonus, at man ser superfin ud samtidig.