Hold dig smuk på stranden
Du har helt sikkert prøvet at ligge på stranden og være bange for, at der skulle komme en lækker fyr gående forbi, fordi du hverken har makeup på eller føler dig særlig charmerende, som du ligger der og har det lige lidt for varmt. Men bare rolig, der er hjælp at hente!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Vandfast mascara
En vandfast mascara er et must, hvis du vil undgå mascara under øjnene, når du bader - eller værst af alt, hvis du vil undgå, at der er en mascararest på kinden, når du snakker med de søde fyre.
Læbepomade
Du skal passe på med at bruge lipgloss, når du ligger i solen. Til gengæld er det en supergod løsning at bruge en læbepomade og gerne en med solfaktor i. Den får nemlig dine læber til at se fine og bløde ud.
Foundation med solfaktor
Hvis du er vant til at bruge foundation, så har du måske svært ved at tage på stranden uden. Men heldigvis kan du få foundation med solfaktor i!
Læs også:Kom i form på stranden.
En skøn duft
Selv om du har været i bad hjemmefra og måske også brugt en parfume, så kan duften hurtigt blive erstattet af saltvandslugt. Hav parfumen eller en roll-on-deo i tasken, så du hurtigt kan friske duften op.
Saltvands-spray
Hvis du gerne vil have beach-looket, inden du har været i vandet, så er en saltvandsspray løsningen. Spray lidt i håret hjemmefra, og det vil ligne, at du allerede har været en tur i havet.
Læs også: Netshopping: Sommertips og beauty-musthaves
Glimmer-creme
Smør kroppen og kinderne ind i lidt creme med glimmer i. Det giver et superfint look, når du ligger på stranden, og solen glimter på din hud.
Vand, vand og vand
Du tænker sikkert, at hvad har vand med skønhed at gøre. Svaret er ALT! Hvis du sørger for at drikke godt med vand, så dehydrerer din krop ikke, og huden ser skøn og fin ud.
Læs også: Skønne sommer negle.