Brug weekenden på at bage nogle supersunde muffins. Her får du opskriften!
De lækre morgen-muffins er faktisk slet ikke rigtige muffins. De er nemlig nogle sunde og grove morgenboller, som du også kan spise til frokost eller mellemmåltid.
Det skal du bruge: (12-16 stk.) 25 g gær 4 dl varmt vand 4 spsk. honning 1 tsk. salt ¼ dl ekstrajomfruolivenolie 300 g groft speltmel 75 g hvedemel
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Ekstra: 100 g hakket, mørk chokolade 100 g hakkede valnødder 50 g hasselnøddeflager 50 g mørke rosiner 50 g hakkede dadler smør eller olie til formen
Sådan gør du: Opløs gæren i vand og tilsæt honning, salt og olie. Rør begge slags mel i dejen, indtil den bliver ligesom havregrød.
Put derefter chokolade, valnødder, hasselnødder, rosiner og dadler i. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 45 minutter.
Smør en muffinform eller papirmuffinforme, og fyld dejen cirka halvvejs op i formen. Lad dem hæve i 20 minutter, og bag dem ved 185° i cirka 15-20 minutter.
Herunder kan du læse alt, du skal vide om morgenmad!
Altduskalvideommorgenmad
Et blødkogt æg eller en lille æggekage er fyldt med protein og holder dig mæt i lang tid. Hvis du synes, æg i sig selv er lidt kedeligt, så lav eventuelt den ”spanske omelet,” hvor der også er tomater, champignoner og peberfrugt i.
Man forbinder måske ikke lige grøntsager med morgenmad, men da vi jo skal have massere af dem i løbet af dagen, kan vi lige så godt starte tidligt på dagen. En grøntsags-smoothie med spinat, avokado og æble giver en super start på dagen.
Der er en grund til, at havregryn er de flestes favorit. Det mætter supergodt og giver dig en masse energi. Hvis du synes, det er kedeligt, så blandt grynene op med lidt nødder og rosiner.
Der findes alverdens lækre varianter af yoghurt og skyr, som du kan spise til morgenmad. Top med din yndlings musli – eller lav denne variant, som du kan drysse på.
Hvis du ikke har verdensstørste appetit om morgen, så skær lidt frugt ud og put det i en skål. Om sommeren kan du for eksempel spise friske bær og om efteråret de lækre æbler.
Et stykke groft brød med masser af kerner og lidt ost er superfint, hvis du foretrækker det som morgenmåltid.