Mad & opskrifter

Opskrift – cupcakes med skumfiduser

Af Thomas Flindt 19. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Brug påsken på at lave de lækreste cupcakes med dine veninder. Se opskriften her!

Det er vildt hyggeligt at bage sammen med sine veninder, og endnu bedre når der skal smages på lækkerierne. Vi har fundet denne supergode opskrift på cupcakes med skumfiduser, som du bare MÅ prøve.

Opskrift på 24 cupcakes:
500 g sukker
500 g smør
8 æg
400 g hvedemel
40 g cremepulver
20 g vanillesukker
10 g bagepulver
140 g hakkede skumfiduser
Friske bær efter smag - fx hindbær, blåbær eller brombær
Lidt hakket chokolade

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lav din egen chai latte

Sådan gør du:
Mix mel, cremepulver, vanillesukker og bagepulver i en skål. Rør smør og sukker sammen og tilsæt æggene lidt ad gangen og rør godt. Bland det hele sammen, og rør dejen godt rundt. Put skumfiduserne i dejen til sidst. Brug en sprøjtepose eller en ske og fyld dejen i 24 muffins forme. Tryk dine bær forsigtigt ned øverst i formene lige inden bagningen.

Bag ved 170 grader i ca. 25 minutter.

Prøv også: Lækre alkoholfrie drinks

Topping:
130 g HARIBO Chamallows
50 g appelsinsaft
Revet skræl fra 1 appelsin
2 æggehvider
60 g sukker

Læs også: Opskrift på hjemmelavet bounty

Sådan gør du:
Hæld appelsinsaft, appelsinskræl og dine skumfiduser i en tykbundet gryde og smelt det hele til en jævn masse ved svag varme. Stil det til afkøling. Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukker og pisk det helt stift.

Vend forsigtigt æggehviderne i den afkølede skumfidus-masse og lad det hele stå lidt. Smør toppingen på de bagte cupcakes og drys med lidt hakket chokolade.

Læs også: Mad der gør dig glad

Voila, superlækre cupcakes!

Kilde: femina.dk