Opskrift: Sund banan-is
Mmm, findes der noget bedre end lækker og cremet is om sommeren? Det skulle da lige være lækker og cremet is, der oven i købet er supersund og tæller som et af dine seks stykker frugt og grønt om dagen!
Læs også: Sund musli
Det er vildt nemt at lave sund banan-is. Du skal faktisk kun bruge to ingredienser!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det skal du bruge:
Tre overmodne bananer
En dåse kokosmælk
Sådan gør du:
Skræl bananerne, og skær dem i mindre stykker på cirka en centimeters tykkelse. Put dem i en frysepose, og læg dem i fryseren i et par timer. Stil kokosmælken i køleskabet, samtidig med at du lægger bananstykkerne i fryseren.
Når kokosmælken er kold, og bananstykkerne er frosne, skal begge dele hældes i en god blender, der kan klare at blende is. Det kan godt tage lidt tid at få blandingen helt jævn og cremet, men det er det hele værd!
Læs også: Bag de bedste brownies
Når isen har fået den rigtige konsistens, skal den spises ret hurtigt. Hvis den står for længe smelter den nemlig, og så får den en lidt slimet konsistens.
Hvis du vil give isen et lille twist, kan du prøve at blende blandingen med en kæmpe skefuld peanut-butter og nogle dadler! Ben & Jerrys, go home!