Slip af med den søde tand
1. Når du kommer hjem fra skole, så lav en lækker smoothie i stedet for at gå i slik-skabet. Det smager mindst lige så godt, og hvis du med det samme snupper noget sundt, så får du mindre lyst til slik.
2. Hvis du er typen, der spiser slik, fordi du elsker smagen, så tænk over, at 10 minutter efter, du har spist det, kan du alligevel ikke smage det mere! Hvis du godt kan lide den søde smag, så snup i stedet noget tørret frugt eller et stygge tyggegummi med frugtsmag.
3. Når du skal til at kaste dig over en pose Haribo, så tænk over, om du egentlig har lyst til det, eller om du egentlig mere er sulten.
4. Inden du åbner for chipsene, så tjek lige kalorie-indholdet! Det er normalt omkring 400 kcal i en pose chips, og du må kun få omkring 2000 kcal om dagen! Så er det altså lidt federe at spise god aftensmad.
5. Når du er i biografen, så forbered dig inden og tag noget frugt med eller nogle nødder. Nu du er i gang, så tag en flaske vand med i stedet for at købe en cola - så sparer du også lidt penge!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
6. Vand giver smuk hud, så erstat sodavanden med vand. Synes du, at det er kedeligt at drikke almindeligt vand, så put en citron-, appelsin- eller limeskive i, som kan friske vandet lidt op.
7. Du kan lige så godt nyde årstidens lækre frugter og grøntsager i stedet for at proppe dig med usunde sager. Vinterens klementiner og sommerens lækre jordbær og vandmeloner er jo lige til en frugtsmoothie!
8. Især chokolade og chips giver rigtig mange bumser. Tænk lige over det, næste gang du har gang i chipsene, så du ikke skræmmer ham den søde væk.
9. Tag en kold tyrker. Ingen søde sager til dig i to uger eller en måned, hvis du er sej. Hvis det går godt, så fortsæt endelig på den måde. Og husk, at den første uge altid er værst, så vær stærk og overlev den!
10. Når du så alligevel sidder og fråder lidt slik, så spis det langsomt. På den måde bliver du hurtigere mæt, og du får spist lidt mindre.
Prøv nogle lækre og sunde opskrifter: