10 skønne hemmligheder
1. Du behøver ikke forskellige cremer til forskellige formål. Du kan sagtens bruge din bodylotion over hele kroppen - du behøver altså ikke nødvendigvis investere i både en håndcreme, en fodcreme og en bodylotion.
2. Hvis du tager din bodylotion på, når du lige har tørret dig efter badet, får din hud ekstra meget ud af fugten.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
3. Du kan godt bruge den samme børste til pudder og rouge, hvis du sørger for at børste eventuelt overskydende rouge af på hånden, når du er færdig og for at være helt sikker på ikke at få rouge i panden dagen efter, kan du jo starte med at tage pudder på kinderne. Husk også at rense dine pensler en gang om måneden!
4. Dine bryn gør en kæmpe forskel - pas på med at plukke dem for meget, og mal dem eventuelt op med lidt øjenskygge, hvis de ikke er så tætte. Blyanter kan give et for malet resultat. Hold dem eventuelt på plads med The Body Shops gennemsigtige mascara.
5. Hvis du har enkelte øjenbryn, der krøller, kan du klippe en lille smule af deres spidser med en neglesaks.
6. Skjul dine bumser med en concealer/dækstift, der matcher din huds farve perfekt. Dup concealeren direkte på bumsen, og fjern det, der kommer på huden ved siden af. Slut af med lidt pudder på midten af bumsen.
7. Buk dine vipper opad med fingrene, mens din mascara tørrer for at få den flotte bue, en vippebukker kan give dig.
8. Tørre læber bliver bløde og lækre, hvis du tager vaseline på læberne og skrubber dem blidt med en babytandbørste.
9. Kunstige vipper kommer til at se naturlige ud, hvis du tager mascara på dem.
10. Lad foundationen sidde lidt på din hud, før du afgør, om den har den rigtige nuance til dig.