Alberte blev Justin Biebers ”One Less Lonely Girl”
Alberte var den heldige pige, der blev udvalgt til at komme på scenen, da Justin Bieber sang "One Less Lonely Girl" til hans koncert i Danmark. Læs om hendes oplevelse her.
Jeg var til Justin Biebers koncert sammen med min bedste veninde. Jeg havde glædet mig i rigtig lang tid til at komme ind og se mit store idol.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det var en super fed koncert. Lige pludselig så jeg en mand og en dame, der gik rundt imellem publikum. De gik lidt frem og tilbage, men til sidst stod de bag ved mig og kikkede i noget tid. De kom hen og prikkede mig på skulderen og spurgte mig om noget. I starten kunne jeg ikke høre, hvad de sagde. Men hvis de nu spurgte, om jeg ville med på scenen, blev jeg nødt til at sige ja, selv om jeg ikke vidste, hvad de spurgte om.
Læs også: Anmeldelse: Justin Bieber: Never Say Never.
Det var først, da jeg kom om bag scenen, at jeg fandt ud af, at jeg skulle til at gå op på scenen foran 12.000 skrigende fans og stå sammen med Justin Bieber!
Da jeg kom derom, blev jeg både rørt og glad og begyndte at græde. De tog sig rigtig godt af mig bag scenen, og jeg følte mig rigtig godt tilpas.
Da jeg kom op på scenen, kunne jeg slet ikke forstå det. Det gik slet ikke op for mig, hvor stort det var. Mange tror, at jeg var ligeglad med at være på scenen sammen med Justin Bieber, fordi jeg bare tyggede på tyggegummi, og fordi jeg ikke skreg eller græd på scenen. Men jeg havde fået at vide, at jeg bare skulle sidde stille på stolen. Jeg måtte ikke skrige eller græde. Jeg var så overvældet, at det er svært for folk at forstå, hvorfor jeg ikke reagerer mere voldsomt.
Læs også: Selena Gomez taler om forholdet til Bieber.
Inden jeg kom på scenen, troede jeg også selv, at jeg ville være meget mere oppe at køre, hvis det nu skulle blive mig. Men det var simpelthen så uvirkeligt, at jeg slet ikke kunne gøre noget. Da jeg kom ned igen, blev min veninde rigtig glad, og vi begyndte begge at græde.
Da koncerten var slut, var der mange, der ville tage billeder af mig, og mange ville snakke med mig, og det var lidt mærkeligt.
Efter jeg er kommet hjem, er der gået rigtig mange rygter. Blandt andet at jeg skulle være hans kusine, og at jeg skulle være en model, de bare havde taget med fra USA. Der gik også nogle rygter om, at jeg havde smidt mine blomster væk efter koncerten. Men det er ikke rigtigt - jeg har dem stadig!
Hilsen Alberte