Læsernes blog – Jeg dansede med One Direction
Jeg skulle til One Direction-koncert i London med mine veninder Louise og Laura. Da vi bestilte billetterne var der omkring 265 dage til, at koncerten skulle afholdes, så jeg installerede en app på min iPhone, som talte ned til dagene til koncerten. Cirka to gange om ugen kiggede jeg på app'en og tænkte: "Lad nu tiden gå stærkere!"
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det var ikke rigtig gået op for mig, at jeg skulle se mine største idoler i virkeligheden. Hvis jeg lå og forestillede mig koncerten, kunne jeg næsten få tårer i øjnene. Det blev tættere og tættere på, og jeg glædede mig som aldrig før. Jeg vidste, at jeg ikke ville blive skuffet.
Læs også: Læsernes blog - Jeg krammede Justin Bieber
Dagen før koncerten skulle jeg pakke, og imens gik jeg og nynnede One Directions sange. Mandag morgen skulle vi med toget fra Korsør st. Kl. 06.13, så jeg skulle tidligt op. Hele natten havde jeg drømt om alle de ting, som kunne gå galt - blandt andet at koncerten blev aflyst. Vi landede i London om formiddagen, og vi var virkelig oppe at køre over, at vi var på engelsk jord!
Vi tog over for at se på London Eye og Big Ben, det var simpelthen så flot, og samtidig tænke på, at One Direction havde været der. Vi tog en båd og sejlede ned af kanalen under London Bridge og helt ned til O2 Arena, hvor koncerten skulle afholdes. Da vi kunne se O2 Arena, gik vi fuldstændig amok, for vi kunne se det sted, hvor One Direction var! Da vi steg af båden, løb vi helt ned til indgangen, vi var virkelig bare så spændte.
Læs også: Læsernes blog - Forelsket i en drøm
Vi ville starte med at finde 1D World, hvor jeg var helt sikker på, at jeg ville få brugt en hel masse penge. Da vi kom ind, var der en papfigur af alle drengene rundt omkring i butikken, som man kunne få taget billede med, og selvfølgelig fik vi da taget et billede med dem hver! Jeg købte nogen forskellige ting - en ring, fem nøgleringe, negle, tasker, iPhone cover, armbånd og en pung. Jeg fik også nogle 1D-poser med hjem, hvilket også bare var et must!
Rørt af trommeslageren
Koncerten startede med, at Camryn kom på, og hun var bare helt fantastisk. Senere gik 5 Seconds of Summer på, men det eneste der gik igennem mit hoved var: "LIGE OM LIDT KOMMER ONE DIRECTION PÅ SCENEN!" Så var der ingen på scenen, og vi ventede på at One Direction kom på. Oppe i den ene side kunne vi se, at der stod en masse fans rundt i en klump, og så kunne vi se, at det var Ella, Harrys kusine, som sad deroppe, og lidt senere stod der igen en masse fans, og der var det Danielle, Liams kæreste, som sad deroppe. Selv om det var One Direction, som jeg glædede mig til at se, så var det helt utroligt også at se Ella og Danielle!
Lige inden koncerten skulle begynde, hørte jeg nogen råbe:
- Josh, Josh!
Jeg kiggede rundt, og fik så øje på Josh Devine, One Directions trommeslager, som stod oppe foran scenen med en masse fans, og så var han på vej ned igennem publikum. Vi skyndte os at løbe ud til ham, men han sagde til os, at han ikke havde tid, fordi at han havde travlt. Desværre. Han rørte min skulder, da han sagde det, helt utroligt! TÆNK AT JOSH HAR RØRT MIG!!!
Vi kom over på vores pladser igen og var helt oppe og køre. Lidt efter blev der mørkt i salen, og vi vidste, hvad det betød: One Direction kommer på om få minutter. Vi tog alle vores mobiler frem til at optage. Lige pludselig begyndte musikken at spille, og nogen store porte gik op, og mange kunne se deres ben, og til sidst hele deres krop! Det var fuldstændig SINDSYGT, jeg kunne se mine idoler. Deres stemmer gik lige ind i hjertet, det lød perfekt! Sang efter sang elskede jeg, og som altid lavede drengene sjove ting på scenen. På et tidspunkt fløj de over publikum, og jeg stod så tæt på dem, det var næsten, så jeg kunne hoppe op og røre dem!
Harlem Shake med One Direction
De fløj ud på scenen i midten af publikum og sang sange derude også. Så skulle de svare på twitter-spørgsmål, og der skulle de blandt andet lave Harlem Shake. De fik alle fansene til at være med, først begyndte Zayn at danse, og Harry sang, og så talte de ned, og så dansede alle drengene og publikum fuldstændig vildt! SÅ perfekt! Tænk, at jeg har danset Harlem Shake med One Direction!!!
Da de fløj tilbage på scenen fik jeg øjenkontakt med alle drengene. Jeg ved ikke, om det var fordi, at jeg stod med danske flag, men det var fuldstændig vildt!!! Harry og Louis vinkede også lige ind i mit kamera, så jeg ser videoen om og om igen! Liam kiggede rigtig meget på mig og i lang tid! Jeg troede, jeg skulle besvime! De var så lækre alle sammen. Resten af koncerten var også helt utrolig, og det har været den bedste oplevelse i mit liv, og jeg er sikker på, at der aldrig kommer en dag, som kommer til at overgå den dag, kun hvis jeg møder dem personligt!
Læs også: Fanfiction - Blev kærester med Liam Payne
Efter koncerten tog jeg noget konfetti med hjem, som et godt minde. Da vi kom ud og tilbage på vores hotel, sad vi og kiggede alle vores videoer igennem. Tænk ,at alt det her virkelig var sket! Ville ønske at alle One Direction fans kunne få samme oplevelse! Dagene efter var vi ude og shoppe, og fik købt flere One Direction ting. Vi spiste også på Nandos, fordi at Niall tit spiser der! Det er ikke sidste gang, at jeg har været i London!
Har du en god historie til "Læsernes blog"? Så se her, hvordan du gør!