vi unges blog

Thea mødte håndboldspilleren Line Jørgensen

Af Hopskud.dk 20. maj 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
14-årige Thea har været så heldig at få lov til at interviewe håndboldspilleren Line Jørgensen.

I samarbejde med hjemmesiden Hopskud.dk fik 14-årige Thea Rasmussen lov til at interviewe den seje håndboldspiller, Line Jørgensen. Her kan du læse et uddrag af interviewet.

Hvor gammel var du, da du startede med at spille håndbold?
- Jeg var fire år. Jeg startede ved et gæstestævne, hvor der var nogle fra klubben Ydun, der spurgte, om jeg ikke ville spille nogen kampe. Og det ville jeg godt. Så der startede det hele.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvorfor blev lige præcis håndbold?
- Jeg har været med i hallen næsten siden jeg blev født. Min mor har spillet håndbold, min far har spillet og min søster spillede, så det det var meget naturligt, at det var det, jeg også skulle spille.

Hvad siger dine venner og familie til, at du spiller håndbold?
- De synes det er fedt, og synes det er fedt, at jeg kan leve af min sport. De støtter mig 100 procent.

Hvordan er det at blive genkendt på gaden?
- Det er ret mærkeligt. Jeg var ude til et pige/drenge-DM her i foråret, og så var der nogle der kom hen til mig og spurgte, om jeg ikke var Line og spillede på landsholdet? Og jeg sagde selvfølgelig Ja, men det er lidt mærkeligt, at folk ved hvem man er. Det er lidt underligt.

Hvad var din første tanke, da du blev udtaget til landsholdet?
- Jeg blev meget meget glad. Det var en stor drøm. Jeg har altid set landsholdet på fjernsynet og tænkt, at det kunne jeg godt tænke mig en dag at være med til. Det var en drøm for mig, og jeg var så glad, at jeg smilede resten af dagen. Lige meget hvad, når folk kiggede på mig, så kom der bare et rigtigt stort smil fra mig.

Har du altid drømt om at blive professionel håndboldspiller?
- Ja, det har jeg. Også fordi, at flere i min familie har været professionelle, så det har jeg altid gerne villet.

Drømmer du om at spille i en udenlandsk klub?
- Det er svært. Den bedste liga er jo i Danmark, men jeg har en eller anden drøm om at komme til at spille i Tyskland på et eller andet tidspunkt. Det er lidt svært at svare på, men det kunne være fedt at prøve.

Læs resten af interviewet med Line Jørgensen her.