Vi Unge møder teenagepiger i Mozambique
Nogle gange er det godt at komme lidt væk fra hverdagen og møde mennesker, der lever på en helt anden måde og kæmper med nogle helt andre problemer, end dem vi er vant til her i Danmark.
Derfor pakker jeg nu kufferten og springer på et fly til Mozambique. Når jeg lander i hovedstaden, Maputo, i morgen, skal jeg møde den verden, som teenagepiger i Mozambique lever i.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Jeg er både spændt og nervøs. Mozambique er nemlig et af verdens allerfattigste lande, og det betyder, at det er hårdt at være ung pige. Over halvdelen af piger i Mozambique bliver gift, før de fylder 18 år. Det er tit mod deres vilje, og det betyder, at de ikke får lov til at gå i skole eller bestemme deres egen fremtid.
Jeg håber, I har lyst til at følge mig på min rejse i Mozambique og vise de mozambikanske teenagepiger, at vi i faktisk interesserer os for dem.
Følg rejsen på Vi Unges Instagram: @viunge
#viungeiafrika