Er du lidt træt af blomstrede kjoler og andet girly sommertøj? Så har vores modeassistent fundet 10 rå alternativer til dig.
Jeg elsker alle de fine lyse sommerfund, der dukker op i webbutikkerne lige nu. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at mit hjerte banker for den mørke og rå stil det meste af tiden. Derfor har jeg fundet 10 favoritter til dig, der ikke hopper i blonder, pastelfarver og girly kjoler, bare fordi det er sommer.
Hvis du savner flere feminine farver og sommerlige items, så husk at tjekke mine maj-favoritter lige her.
Hvad går du mest i om sommeren? Farver eller sort/hvid?
10råsommerfund
De fleste dage i sommerferien ender jeg sikkert i et par denimshorts og en simpel t-shirt. Derfor skal jeg da have en masse nye accessories til at peppe min stil op! De her øreringe står øverst på ønskelisten. Øreringe fra & Other Stories til 95 kroner
Vil du være klar til fest i en fart? Så sæt det her rå bælte i taljen på en løs sommerkjole, og saml håret i en høj hestehale. Så er du klar til party på nul komma fem. Bælte fra Asos til 120 kroner
T-shirts med cool tryk er perfekte til dig, der vil dyrke den rå stil i sommerferien. Du kan måske gøre dit look endnu mere personligt med en tee fra dit yndlingsband. T-shirt fra Monki til 100 kroner
Jeg leder efter en taske, hvor der er plads til solbriller, solcreme, telefon og alt det andet, som jeg slæber rundt på i sommermånederne. Denne her fra Mango er både rummelig og cool. Taske fra Mango til 199 kroner
Snig lidt farver ind i dit mørke sommerlook med et par seje sandaler, som dem her. Sandaler fra New Look til cirka 165 kroner
Jeg plejer at bruge en blazer som sommerjakke. Jeg synes, at det giver mit look et mere råt udtryk.Blazer fra River Island til cirka 500 kroner
Man er jo ikke rigtig rå uden et par fede solbriller at gemme øjnene bag. Jeg har så mange sorte par i forvejen, at de her i sølv ville være en fed forandring. Solbriller fra Vans til 150 kroner
Det er jo (desværre) lidt for varmt til at have læderjakke og sorte jeans på hele sommeren, så her er et alternativ til de allervarmeste dage. Style buksedragten med gladiator-sandaler og chunky sølvsmykker. Buksedragt fra Vero Moda til 180 kroner
Sorte denimshorts er mit musthave-item denne sommer, og de her er lige mig. Måske skulle man begive sig ud i en omgang DIY og give dem lidt slid med noget sandpapir? Shorts fra Weekday til 250 kroner
Jeg har den hvideste hud, og smører mig med (vildt meget) faktor 50 hele sommeren. Når jeg ikke lige gider fedte rundt med solcremen, hopper jeg i et par lette lange bukser i stedet. Style dem her med en grå tanktop og et par nittede sandaler for et afslappet og råt sommerlook. Bukser fra Zara til 299 kroner
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.