mode

Pas på dine smykker

Af Tóra Effersøe Mortensen 3. december 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Her får du nogle tips til, hvordan dine smykker kan blive ved med at være flotte.

Guld og sølv smykker
Tiden sætter sine helt naturlige spor - også på dine smykker. Derfor er det vigtigt, at du passer rigtig godt på dem i hvert fald, hvis du gerne vil have, at de er lige så smukke et år efter, du købte dem.

• Det er en god idé at lægge smykkerne i lunket vand med en lille smule universal-rengøringsmiddel i en gang imellem.
• Hvis det er svært at få dem rene og fine, så kan du bruge en blød tandbørste til at skrubbe smykkerne med. Skyl efterfølgende grundigt med vand.
• Hvis du gerne vil have en lidt mere skinnende overflade, kan du polere efter med en præpareret pudseklud, som du kan købe hos din lokale guldsmed.
• Hvis der er skrammer eller andre ting, der gør, at smykket ikke ser så velholdt ud, så kan du altid kontakte din lokale guldsmed og lade guldsmeden fixe det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I Vi Unges julekonkurrence kan du vinde flotte smykker, se hvordan her!

Lædersmykker
Læder er et naturmatriale, som ændrer sig med tiden. Og det bliver ikke nødvendigvis grimmere med tiden, det får patina og kan godt se super cool ud, hvis bare man passer på det.

• Drop at træne med lædersmykker og undgå at gå i bad med dem.
• Er dit lædersmykke blevet beskidt, kan du tørre det med en fugtig klud.
• Hvis du vil have, at lædersmykket skal være lidt blødere, så kan du bruge læderfedt en gang imellem.

Smykkerne på billedet er fra Asos.

Læs også: Ting du skal eje til vinter.