Drengepanel: Hvornår er man kærester?
Du har flirtet med en fyr, og nu har I også kysset. Men hvornår ved du, om I er kærester? Er det noget, der sker naturligt, eller er det noget, man aftaler?
Vi har spurgt tre drenge i drengepanelet, hvornår man er kærester. Læs deres svar her.
Læs også: Drengepanel: Sådan slår du op
Bjarke, 17 år
- Man er kærester, når man er meget sammen - så meget, at det er mere end med de andre venner. Ellers er det jo en god bekræftelse, hvis du anmoder ham om at være i et forhold på Facebook, og han accepterer.
Oliver, 12 år
- For mig er man kærester, hvis man har kysset eller hvis den ene spørger den anden, om han eller hun vil komme sammen.
Jonas, 12 år
- Det sker naturligt, at man bliver kærester, når man er meget sammen, og selvfølgelig hvis man kysser, når man er sammen.