Hvad tænker fyre om piger med bumser?
Det er bare mega irriterende, når man lige får en bums, og drengene synes sikkert heller ikke, at det er så charmerende, når en pige har bumser! Eller gør de? Vi har spurgt nogle forskellige drenge, hvad de egentlig tænker, når vi piger har bumser, og om de synes, vi skal dække dem med makeup.
Thomas, 18 år
- Bumser er ikke et decideret turn-off. Kun hvis der er mange. Jeg synes, man skal prøve at undgå at få bumser, men kommer der en i ny og næ, så gør det ikke noget. Om I vil dække dem med makeup, er sådan set jeres egen beslutning.
Nicklas, 18 år
- Hvorfor tænke negativt om en pige, der har bumser, når man selv har været det igennem, og ved hvordan det kan ramme ens selvtillid? Hvis hun føler, hun har brug for at dække dem, så lad hende om det. Men det er jo kun i en periode de vil være der, så jeg ville aldrig tænke dårligt om en pige, bare fordi hun får bumser.
Michel, 15 år
- Piger må gerne dække deres bumser med bruncreme, men jeg synes bestemt ikke, at der skal være for meget.
Mark, 15 år
- Jeg synes ikke, det gør noget, at en pige har bumser, og for min skyld behøver hun ikke at dække dem med makeup.
Ulrik, 17 år
- Hvis hun har en bums, der er meget stor, eller hun har mange bumser, så er det måske ikke så tiltrækkende, og så synes jeg egentlig bare, at hun skal dække dem. Men hvis der kun er en eller få bumser, så er det lige meget.