kærlighed

10 tegn på, at han kan lide dig

Af Line Sølvhøj Jensen 22. juni 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvordan er det lige, du finder ud af, om ham den lækre er interesseret i dig?

Hvis du har fundet drømmefyren, som du gerne vil score, så vil du jo egentlig gerne vide, om han har det lige sådan. Og hvordan er det lige, du finder ud af det? Heldigvis er der nogle tegn, som kan vise, om han er interesseret i dig eller ej.

1. Han smiler tit til dig og på en anden måde, end de andre drenge i klassen gør.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

2. Hvis han lytter interesseret, når du fortæller om noget, så er han sikkert interesseret i dig. Hvis ikke, han var interesseret, så gad han sikkert ikke at høre på, hvad du fortalte.

3. Han tilføjer dig som ven på Facebook, og følger dig på Instagram.

4. Hold en venne-aften og inviter et par af dine venner hjem til dig - og selvfølgelig også ham. Er han interesseret, så kommer han!

5. Han spiller måske lidt smart, når du er i nærheden, eller kan finde på at drille dig lidt på en sød måde.

6. Få øjenkontakt med ham - og altså mere end bare én gang. Hvis han er interesseret i dig, så vil han kigge efter dig, så tit han kan komme til det. Få eventuelt dine veninder til at holde øje med, om han kigger på dig, når du står med ryggen til ham.

7. Han bliver lidt genert, når du snakker med ham. Måske rødmer han lidt eller kigger ned i jorden.

8. Hvis du snakker med ham, så fortæl ham om en film, du megagerne vil se. Du kan sige, at det er vildt ærgerligt, at din veninde ikke kan. Er han interesseret, så foreslår han at tage med dig.

9. Han bliver glad og smiler meget, hvis du møder ham uden for skoletiden, for eksempel i en butik.

10. Han dukker tilfældigvis op på din vej eller andre steder, hvor han ved, du er - han vil jo gerne se dig!

Læs mere om