Krop & Sind

Den perfekte kærestedag

Af Line Sølvhøj Jensen 12. maj 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad kan du egentlig lave sammen med din kæreste? Og hvordan får I den perfekte dag sammen? Få ideer her!

Vi har samlet nogle ideer til, hvordan dig og din kæreste får den perfekte kærestedag sammen. Tjek dem ud her!

Den perfekte morgen
Pen perfekte dag starter selvfølgelig med en god morgenmad. I kan lave en superlækker brunch sammen, som I kan sidde under dynen og nyde, mens I ser en god film eller bare snakker og hygger jer. Levende lys er selvfølgelig et must!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Romantik
Det er vildt romantisk at tænde en masse levende lys og så give hinanden massage. I kan også tage en tur i svømmehallen, hvor I kan svømme rundt og flette fingre og kysse under vandet. Vildt romantisk!

Hånd i hånd
Der er ikke noget bedre end at gå hånd i hånd med sin kæreste, for du vil jo sikkert mega gerne vise din dejlige kæreste frem for alle. Og selv om det regner udenfor, så kan det faktisk være meget romantisk at gå en tur. I kan jo også gemme turen til senere, så I samtidig kan se solnedgangen.

Hyggelig picnic
Picnic er bare tophyggeligt! I kan jo lave sandwich og smoothies selv eller bage en lækker kage, som I kan nyde. Friske jordbær og chokolade er også et sikkert hit på en romantisk picnic! Og så kan I jo tage på stranden, i parken eller en skov, hvor I kan være helt jer selv.

Sjove spil
Det er mega hyggeligt at spille spil, og især hvis det er et spil, hvor I rigtig kan grine og fjolle. I kan jo også lege S, P eller K, hvor I kan stille spørgsmål, så I lærer hinanden bedre at kende, og måske kysse på fjollede måder.

En tur i biffen
Det er jo bare vildt hyggeligt, når man kan flette fingre med sin kæreste i mørket i biografen og spise masser af slik og popcorn, mens man ser en helt fantastisk film sammen. I kan også bare se en film derhjemme, hvor I er helt alene og kan kysse samtidig med, uden at der er nogen, der ser jer.

Vær jer selv
Noget af det bedste ved at være kærester, er, at man kan være sammen uden at lave noget - bare nyde hinanden og kysse og kramme uden at blive afbrudt. Tænd nogle stearinlys eller duftlys, så den helt rigtige romantiske stemning er der.

Sov sammen
Den bedste afslutning på en romantisk dag er at sove sammen. At kunne lægge sig ind til hinanden og holde om hinanden efter en skøn kærestedag er bare det bedste!

Læs også: Kærestedate for under 200 kroner.