date
Krop & Sind

Det må du aldrig sige på første date

Af Benedikte Brix 13. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Endelig er du kommet på date med ham den søde. Vil du gerne se ham igen? Så lad være med at sige de her ting …

Hvilke ti ting skal du i hvert fald ikke sige på første date? Tjek dem ud her og se, om du er enig!

Læs også: Giv ham en uforglemmelig date

"Min eks ringer - er det i orden, jeg tager telefonen?"
Nej, det er ikke i orden. Hvordan ville du have det, hvis din date sad og snakkede med sin ekskæreste? Han skal ikke have det indtryk, at du har andre drenge i dit liv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

"Vil du høre en hemmelighed?"
Han må virkelig føle, at du stoler på ham, hvis du siger sådan. Men selv om han lover ikke at sige det til nogen, så lad være med at dele hemmeligheder på første date - det kender du ham ikke godt nok til, og det kan gå ud over dig selv i sidste ende.

"Du ligner ikke dit profilbillede"
Du har mødt ham på nettet, så det er svært at vide, hvordan han i virkeligheden ser ud. Men hvis du mener det positivt, har du lige fornærmet hans profilbillede. Hvis du mener det negativt - ja, så har du lige sagt, at han ikke er så pæn, som du troede!

Læs også: Drengepanel - Hvordan er den perfekte første date

"Jeg har lige slået op med min eks"
1. Han vil ikke høre om andre drenge - og slet ikke din ekskæreste.
2. Du virker ikke klar til at date en ny dreng, hvis du taler om den forrige.

"Du betaler - ikke?"
Det er svært at vide, om det er dig eller ham, der skal betale for popcornene eller biografbilletterne. Engang var det altid drengen, men nu er det nye tider. Lad være med at forvente, at han betaler. Du vil nødig virke krævende, så hellere selv betale din halvdel.

"Jeg vil gerne giftes og have tre børn"
Slaaap af, I er teenagere! Det er alt for tidligt at snakke om det her, og du kommer helt sikkert til at skræmme ham væk!

"Må jeg tage et billede af dig?"
Medmindre det går virkelig godt, og I laver noget sjovt, som det giver mening at tage billeder af, så lad være. Det virker bare liiidt stalker-agtigt, og han kommer helt sikkert til at tro, at du om lidt sender det rundt til alle veninderne (og det gør du jo ikke, vel?).

Læs også: 10 andre ting, du heller ikke skal sige på første date

"Jeg hader at gå i skole"
Det er i det hele taget NO GO at være negativ på første date, altså hvis du gerne vil fremstå som en sød og glad pige, der er værd at bruge tid på og sjov at være sammen med. For hvem gider høre på en, der ikke laver andet end at brokke sig?

"Løgn, løgn, løgn ..."
Det kan virke fristende at pynte lidt på sandheden, så du virker rigtig spændende, men vil du i virkeligheden ikke gerne have, at han falder for den, du i virkeligheden er?

"Jeg er Belieber/Directioner"
Selvfølgelig skal du ikke holde tilbage, at du er gigafan af et af verdens største popfænomener, men lad være med at buse ud med det i begyndelsen. Hvis du virker for besat, tror han ikke, han har en chance for en plads i dit liv.

Hvilke ting synes I, man heller ikke skal sige på første date?

Herunder kan du se, hvorfor I skal tage på dobbeltdate!

DerforskalItagedobbeltdate

Det kan være lidt nervepirrende at tage alene på date med en sød fyr, og der kan hurtigt opstå en lidt akavet stemning, hvis det er første gang, I ses på den måde. Det slipper du for at opleve, hvis du tager på dobbeltdate med dit crush, hans ven og din veninde, for så har du din veninde, som du kan støtte dig op af i stedet for at stå alene. Stemningen vil heller ikke være lige så intim, og det kan være en fordel, hvis du gerne vil lære ham lidt at kende, inden det bare skal være en alene-date.
Øv, der er altså ikke noget pinligere end pinlig tavshed. Det kan betyde, at man ikke har så god kemi, men den kan altså også bare opstå, fordi I er nervøse, og det kan I undgå på en dobbeltdate. Der er i nemlig fire personer, og mon ikke mindst en af jer kan finde på noget at sige? Ellers kan dig og din veninde altid begynde at snakke om et eller andet, I har oplevet sammen, og så kan en samtale opstå ud fra det.
Fordelen, ved at være flere, er, at I kan lave nogle lidt anderledes ting sammen, end man normalt laver på en date. I kan for eksempel spille et spil, hvor I deler jer op i hold og konkurrerer mod hinanden, så du er sammen med din date, og din veninde er sammen med hendes. Det er en rigtig god måde til at komme lidt ind på din date, da I får et fællesskab om at vinde mod de andre og kan grine lidt af det sammen.
På en alene-date har I naturligvis rettet opmærksomheden på hinanden, men på en dobbeltdate kan du finde ud af, om han giver dig den opmærksomhed, du bør få. Hvis han interesserer sig mere for din veninde, er han måske ikke den rette, men hvis han bruger sin energi på dig, har han allerede bevist, at han er interesseret i dig.
Hvis du og din kæreste har været sammen i lang tid, kan det være godt med noget fornyelse, og det får I ved at tage på en dobbeltdate med et andet kærestepar. Det er måske ikke det mest romantiske, men det er superhyggeligt, og hvor lækkert vil det ikke være, hvis I får et fast par, I kan ses med og tage i biografen, holde filmaftenener og lignende?
Elsker du at snakke med en veninde om, hvordan din dag med en fyr er gået? Det kan du gøre lige med det samme, hvis I tager sammen hjem fra jeres dobbeltdate. Her kan I få snakket igennem, hvad I synes om de to drenge, og hvordan hele dagen er gået. Måske kan I endda nå det i løbet af daten, hvis I for eksempel er på toilettet sammen. Det er så hyggeligt at have en at dele sine oplevelser med, og så undgår du også at skulle sige ”jeg ville ønske, du var der til at se, hvordan det var”.