Få en sød sommerflirt på Facebook
Måske synes du, at det er lidt lettere at flirte på Facebook end i virkeligheden, fordi du kan skjule din generthed bag skærmen. Og heldigvis kan man flirte og måske endda finde en kæreste på Facebook!
Læs også: Giv din Facebook-profil en makeover.
Her giver vi dig fem gode tips til dig, der vil flirte med en af dine Facebook-venner:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
1. Profilbilledet
Skift dit profilbillede ud, så det passer til, hvordan du ser ud nu. Det er også en god idé at tilpasse det årstiden, så du om sommeren har et profilbillede, der afspejler dig som en sød sommerpige. Når du ofte udskifter dit profilbillede, viser det samtidig, at du er aktiv på Facebook, og fyren vil lægge mærke til, at der sker noget nyt på din profil - og måske få øjnene op for dig!
2. Hvem er du?
Giv et indtryk på Facebook af, hvem du er. Er du en sportspige, så læg nogle billeder på Facebook, hvor du dyrker sport. Skriv også i din status, hvad du laver - om du har været på stranden, spist lækre is eller holdt picnic med veninderne. Hvis ikke du kender fyren så godt, så får han hurtigt et indtryk af, hvem du er.
Læs også: Kærestebrev på Facebook.
3. Check in
Er du i parken, Tivoli, på den lokale café, på stranden eller i sportshallen, så check in på Facebook, så ham den søde kan se, hvor du er henne. Så har han jo en oplagt chance for at komme forbi og møde dig! Inden du skal af sted, kan du også spørge på facebook, hvem der ellers kommer. Skriver drømmefyren, at han kommer, kan du jo kommentere det - måske skrive, om I skal mødes, eller hvem han skal af sted med.
4. Vær aktiv
Sørg for at være aktiv på Facebook. Log på chatten og svar, når nogen skiver på din væg, så fyren kan se, at du er til at komme i kontakt med. Og hvis han er online, kan du jo skrive til ham!
5. Spørg ind til ham
Du skal selvfølgelig ikke regne med, at det er fyren, der gør alt arbejdet. Du må også kontakte ham og vise ham, at du er interesseret. Kommenter hans statusser, 'synes godt om' hans billeder og inviter ham, hvis du holder noget.
Læs også: Flirt og scor.
Ideer til gode sommerdates:
• Tag ud og spis is
• Tag i Tivoli
• Gå en tur i parken
• Tag i biffen eller til Zulu Sommerbio
• Tag på stranden og bade eller grille