Krop & Sind

Hjælp! Jeg er forelsket i en forbudt

Af Luise Gregersen 7. marts 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad skal du gøre, når du er forelsket i én, du ikke kan få? Læs med her, og få svaret!

Der er noget ved det forbudte, der kan være ret fristende. Man vil have det, man ikke kan få, og derfor er det også helt naturligt at blive forelsket i fyre, som man ikke kan eller må være sammen med. Men desværre er det også vildt svært at give slip på en forelskelse, hvor umulig den end er.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: De bedste tudefilm til kærestesorger

Hvis du er håbløst vild med en fyr, som du bare ikke må være forelsket i, så læs med her, og bliv klogere på, hvordan du kommer over dit crush.

Hjælp, jeg er forelsket i min venindes kæreste!
Av, den er virkelig svær! Hvis du er vild med din venindes kæreste, er det ekstra-hårdt for ikke nok med, at du ikke kan få ham, så skal du også se ham være helt glad i låget og forelsket i din veninde. Samtidig kan du også risikere at blive vidne til deres kærlige kys og kram, og det vil stensikkert gøre ondt helt ind i hjertet! Det eneste, du kan gøre, når du har et crush på din venindes kæreste, er at forsøge at undgå at se ham så meget som muligt. Jo mindre du ser ham, jo hurtigere vil du glemme ham.

Læs også: Hjælp! Jeg tør ikke snakke med mit crush

Hjælp, jeg er forelsket i min storebrors ven!
Det er vildt tricky at være forelsket i sin brors ven, for risikoen for at han bare ser dig som sin vens irriterende lillesøster er desværre ret stor. Hvis det ikke er tilfældet, har forelskelsen faktisk et vist potentiale! Din bror synes måske ikke, at det er superfedt i starten, men han skal nok vænne sig til tanken om, at hans ven dater hans søster. Tænk bare på Harry Potter og Ginny Weasley!

Hjælp, jeg er forelsket i min eks-kærestes bedste ven!
Her skal du virkelig passe på, hvor du træder. Med mindre både du og din kæreste er fuldstændigt ovenpå efter jeres brud, og ingen interesse har i at date hinanden igen overhovedet, så er din eks-kærestes bedste ven altså off-limits!

Læs også: Gode steder at møde en fyr

Hjælp, jeg er forelsket i min lærer!
De fleste, der har haft en nogenlunde ung og pæn lærer, har prøvet at crushe lidt på vedkommende. Det er helt naturligt, fordi din lærer ofte vil virke meget mere moden end drengene på din egen alder. Men virkeligheden er altså en anden, end den du ser i "Pretty Little Liars", hvor Aria og Mr. Fitz dater næsten uden problemer. Din lærer er med garanti på ingen måde interesseret i dig, og hvis han er, er der noget helt, helt galt. Så drop crushet på din lærer hurtigst muligt!

Herunder kan du læse stjernernes bedste kærlighedsråd!

Stjernernesbedstekærlighedsråd

- Han er ikke prinsen på den hvide hest, hvis han ikke sørger for, du føler dig som en prinsesse!
Du skal lære dig selv at kende, vide hvad du går efter, bruge tid for dig selv og være stolt af den du er, inden du kan dele alt det med en anden.
- Jeg tror, vi vokser op med en forestilling om, at det eneste, der tæller som ægte kærlighed, er den som varer for evigt. Når dit hjerte er knust, er det første en fremmed vil spørge dig om: ”Hvor lang tid var I sammen?”, som om din smerte kan blive bedømt ud fra det. Eller om man overhovedet var sammen med dem. Jeg tror ikke, det fungerer sådan. Ulykkelig kærlighed er lige så ægte som alt andet.
- Opfør dig normalt, og sørg for at være nice og sjov.
- Lad være med at græde over drenge. Lav nogle squats, og få dem til at ønske, de stadig havde dig.
- Du skal ikke stalke, hvem din fyr følger på Instagram, og tænke: ”Hun har det og det. Måske vil han hellere have det?” Det vil bare slå dig ihjel! Tag det fra en pige, der har aldrig har haft bryster.
- Der er ingen regler i kærlighed. Bare vær dig selv! Bryd alle reglerne.
- Bare vær ærlig! Vi ødelægger os selv, mens vi prøver at gætte, hvad den anden tænker på i stedet for bare at spørge.
- Vær dig selv! Så skiller du dig ud fra mængden.
Hvis I virkelig elsker hinanden, skal I ikke arbejde hårdt på det. I gør hinandens sætninger færdige, og I har den samme form for humor.
Husk at omfavne jeres styrker i forholdet – og vær ikke bange for at indrømme jeres fejl!
- Skriv et brev til den, der har såret dig, men lad være med at sende det. Bare skriv det. Så får du alle de ting, du er sur over, ud af verdenen. Brænd brevet bagefter.
- Kærlighed kommer ikke af at være tiltrukket af hinanden, men fra noget meget dybere. Jeg tror på kærlighed ved første blik.