Scor ham i frikvarteret
I dine drømmer har du slet ikke svært ved at snakke med drømmefyren, og som i en film falder I med det samme for hinanden, og det ender med et kys. Men sådan er det bare ikke i virkeligheden, for når du møder ham, går du helt i sort! Men bare rolig, der er hjælp at hente til, hvordan du scorer ham i frikvarteret.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Fang hans opmærksomhed
Til at starte med gælder det om at fange hans opmærksomhed. Derfor skal du sørge for at være i nærheden af, hvor han er i frikvarteret. Så tag din veninde under armen og smut ned på fodboldbanen, hen til bordtennisbordet eller hæng ud nede ved boden.
Hvis han spiller fodbold, bordtennis eller noget andet sammen med sine venner, så spørg om du og din veninde må være med. Smil sødt til ham, og så kan du jo lige spørge, om han ikke kan lære dig nogle af sine tricks. Er det snevejr udenfor, så kast en snebold efter ham. Men lad være med at tyre, for han skal jo vide, at det er kærligt ment.
Prøv også at sætte dig i nærheden af ham, når I spiser frokost. Hvis der er en plads ved siden af ham i kantinen, så spørg om der sidder nogen der, eller om du må sætte dig. Det er en god måde at komme i snak med ham på.
Prøv også testen: Er en af dine venner villd med dig?
Hvad skal du sige til ham?
Hvis ikke du er så god til det der med score-replikker, så gælder det om at forberede dig lidt, så du er klar til at sige noget til ham, når du har chancen. Her er nogle ideer:
• "Hedder du ikke Jonas?" Med mindre du går i klasse med ham og derfor selvfølgelig ved, hvad han hedder, så kan det virke smigrende, når nogen viser, at de ved, hvem man er. På den måde ved han, at du har lagt mærke til ham. Hvis han smiler og siger ja, så sig, at du har lagt mærke til ham og spørg ind til ham.
• "Arbejder du ikke i Brugsen, kører med aviser eller er piccolo?" Hvis du ved, hvor han arbejder, så spil en lille smule dum og spørg ind til det - selv om du godt ved det. Det viser ham, at du har lagt mærke til ham, og at du interesserer dig for ham.
• "Vil du hjælpe mig?" De fleste drenge synes, at det er ret tjekket, hvis de kan hjælpe en pige. Så spørg, om han vil hjælpe dig med skolens computer eller kopimaskine. Bagefter kan du jo smile sødt og sige tak, samtidig med du spørger, hvad du skylder ham. Måske foreslår han en kop varm kakao!
• "Ups". Det er et gammelt trick at tabe noget foran ham, som han kan samle op og give dig. Husk at smile sødt til ham og sige tak. Så er kontakten til ham skabt.
• "Det er en pæn bluse, du har på". Det er skønt at få et kompliment, og det viser med det samme fyren, at du har lagt mærke til ham, og at du synes godt om ham. Du kan også rose ham for, at han er god til et bestemt fag eller måske for et oplæg, han har holdt i klassen.
Test dig selv: Hvordan flirter du bedst?
Her kan du se de bedste scoresteder: