Kendte

Justin Bieber og Selena Gomez på date igen

Af Christine Agertoft 20. december 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er de virkelig bare venner, eller flirter Justin Bieber og Selena Gomez?

Sanger Justin Bieber og Disney-stjerne Selena Gomez er blevet set sammen en del her på det sidste, og det har sat gang i rygter om, at de dater. Men ifølge Selena er de bare venner, og hun har endda sagt, at han er som en bror for hende.

I weekenden blev de imidlertid spottet sammen igen i Miami. Den 18. december gik de sammen en lang tur ned af South Beach i badebyen, hvor Justin skulle spille senere på dagen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 30 facts om Justin Bieber.

Magasinet Hollywood Life skriver, at de begyndt at fnise og vendt om, da de opdagede, at de blev fotograferet. Flere anonyme kilder hævder, at de to stjerner dater, men har valgt at holde det hemmeligt.

- Alle vil være Justins kæreste og unge teenagere bliver vrede over at se ham ude med Selena. Det er hårdt og også lidt sødt. Justin er overhovedet ikke som en bror for Selena. Han er meget mere, påstår en kilde.

Selena er allerede blevet lagt for had af nogle Bieber-fans, så de nye rygter vil sikkert gøre hende mere upopulær hos den gruppe af hans fans, som helst ser ham single.

Læs også: Justin Biebers fans hader Selena Gomez.