Kendte

Signe sang med Paramore

Af Sisse Andersen 2. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den 15-årige pige fra Roskilde havde sit livs bedste koncert, da hun i går sang sammen med Paramore.

Hun ryster stadig, da jeg finder hende lige efter Paramore-koncerten. 15-årige Signe har lige været på scenen med sine største idoler. Hendes veninder kan heller ikke rigtig fatte det. De hviner og krammer hende på skift.

Signe tog et skilt med til koncerten, hvor der stod: "Hayley, please let me sing with U".

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Hayley så skiltet tidligt i koncerten og lavede sådan et ok-tegn til mig. Men da hun bad mig om at komme op på scenen, fattede jeg det slet ikke. Jeg rystede over det hele, fortæller Signe, der har været Paramore-fan i et par år.

Hun har været til to koncerter med bandet før, "men det er første gang, jeg er på scenen", siger hun mens hun griber endnu hårdere om de trommestikker, hun fik af trommerslager Zac efter koncerten.

Læs anmeldelsen af Paramores koncert her.