Kendte

Cody Simpson forsvarer Justin Bieber

Af Benedikte Brix 25. marts 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Justin Biebers gode ven, Cody Simpson, mener, at medierne overdriver de ting, Justin går og laver.

Justin Biebers sammenbrud, som mange taler om i øjeblikket, er en vild overdrivelse.

Læs også: Selena Gomez - Jeg fik Justin til at græde

Det siger Justins gode ven Cody Simpson, der turnerer rundt med stjernen i Europa. Han mener, at Justin Bieber bare har det sjovt - ikke at han er ude af kontrol, som mange andre påstår.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg kom lige tilbage fra Paris med ham forleden. Det var fantastisk. Det var virkelig godt. Min første gang i Europa. Jeg havde en fantastisk tid, fortæller den 16-årige Cody Simpson til E! News.

Cody er med på Biebers turné, fordi han varmer op for ham inden koncerterne. Og det har givet de to sangere mulighed for at lære hinanden at kende.

Læs også: Tendens - Kendte bryder sammen

- Han er fantastisk. Han er virkelig god. Vi gik ud og udforskede Paris. Han er en fantastisk fyr, siger Cody Simpson om Justin.

- Ting, som egentlig ikke er så slemme, bliver gjort til noget stort. Det kan folk lide at gøre mod alle. Det må man bare finde sig i. Man må være så fornuftig, som man kan. Vi er jo bare teenagere! fastslår Cody Simpson.

Han fortæller blandt andet, at han og Justin Bieber tog i Eiffeltårnet klokken et om natten for at være sikre på, at der ikke var nogen, der forstyrrede dem.

Inden da gik Justin gennem en mareridtsuge i London, hvor han skændtes med nogle dørmænd, kollapsede på scenen og kom to timer for sent til sin egen koncert.

For nylig svarede han igen på kritikken og insisterede på, at hans familie og venner er stolte af ham. Men han indrømmer også, at han nok vil komme til at lave flere fejl i fremtiden, selv om han prøver at være en "god person".

Læs også: Justin Biebers sammenbrud - Er det Selenas skyld?

- Alt det her er ikke nemt. Jeg bliver vred nogle gange. Jeg er menneskelig. Jeg vil komme til at lave fejl. Jeg vil vokse og blive bedre af dem, skriver Justin Bieber på Twitter.

Stakkels Biebs, vi håber, han går en bedre tid i møde. Hvad synes I om, at Cody Simpson forsvarer Justin Bieber?