Kendte

Girl power-stjernernes seje projekter

Af Luise Gregersen 4. marts 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Der er vildt mange seje tøser blandt stjernerne, der bruger deres berømmelse og penge på gode formål. De kæmper for dem, der ikke har lige så meget som dem selv. Det er altså vildt sejt!

Selvom stjernerne til hverdag har travlt med at optage film, indspille musik og turnere verden rundt, tager de sig alligevel tid til at bruge deres penge og stjernestatus til gode formål!

Tag også testen: Hvad er din girl power-sang?

Faktisk er der vildt mange unge piger i Hollywood, der kæmper hårdt for at give andre et godt liv. Det er så supersejt!

Se de seje stjerner, der bruger deres girl power til gode formål her!

Girlpower-stjernernessejeprojekter

Miley Cyrus har aldrig lagt skjul på, at hun virkelig elsker hunde, men før i tiden købte hun sine firbenede kæledyr fra såkaldte ”hvalpe-fabrikker”, hvor der ofte er ret meget indavl og misrøgt. Heldigvis er Miley kommet på bedre tanker, og nu er hun begyndt at adoptere gadekryds, der er blevet forladt af deres ejere. Nuurh!
Taylor Swift giver hvert år vildt mange penge til velgørende formål. Hun går især meget op i at skabe opmærksomhed omkring børn med livstruende sygdomme. I 2012 blev hun faktisk kåret til årets mest velgørende kendis af organisationen ”Do Something”. Sejt!
Demi Lovato har mange gange talt ud om sine mange problemer med spiseforstyrrelser og selvskade. Hun støtter vildt meget op om andre unge piger, der kæmper med de samme ting. Det, synes vi, er virkelig cool!
Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at Lady Gaga har vildt meget girl power! Lady Gaga har blandt andet startet fonden ”Born This Way” for at stoppe mobning af homoseksuelle og andre, der er anderledes.
Victoria Justice laver vildt meget velgørenhedsarbejde. Hun har blandt andet rejst rundt i Guatemala med FN, og så blogger hun om seksuel vold og pigers ret til uddannelse i U-lande. Det er så sejt gået.
Chloe Grace Moretz har to brødre, der begge er homoseksuelle. Det har de fået vildt meget hate for, men heldigvis har deres seje søster været der for dem hele vejen! Chloe støtter i det hele taget meget op om homoseksuelles rettigheder og har flere gange taget afstand til den behandling, hendes brødre har fået. Respekt!
At Selena Gomez er megasej, og har kæmpe overskud på girl power-kontoen, er ikke noget nyt, men i sidste uge vandt hun UNICEF-prisen som ”Young Humanitarian” for det velgørenhedsarbejde hun har lavet, siden hun var 17 år! Stærkt gået, Selena!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.