Kendte

“Glee” laver hyldest-afsnit til Cory Monteith

Af Stine Nielsen 22. juli 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Folkene bag “Glee” vil lave et afsnit, som tager hånd om karakteren Finn og Cory Monteiths død.

Efter Cory Monteiths død af en overdosis heroin og alkohol har "Glees" fremtid været usikker. Nu afslører seriens skaber, Ryan Murphy, at de vil filme et nyt afsnit, hvor Finn dør, inden holdet tager en pause for at finde ud af, hvad der ellers skal ske i serien.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Cory Monteith lagt til hvile

- Vi begynder at filme de to afsnit, vi allerede har skrevet, i slutningen af august, så folk helt fysisk kan komme på arbejde igen. Så laver vi et afsnit, som vil tage hånd om karakteren Finns død, og bagefter holder vi en lang pause. Jeg ved ikke præcis, hvornår vi kommer tilbage, og vi gør vores bedste for at mindske skaden, siger han til Deadline.

I mellemtiden sørger Corys kæreste, Lea Michele, stadig. Åbenbart troede Lea, at Cory var clean og helt færdig med stoffer, da hun fik nyheden om hans død.

Læs også: Hvad skal der ske med Finn i "Glee"?

- Lea har været utrøstelig og har det som om, hun er blevet ramt af en lastbil. Hun vidste ikke, han var begyndt at tage stoffer igen. Det lader til, at Cory vågnede om morgenen, talte med nogle mennesker og besluttede sig for at tage stoffer, siger en kilde til US Weekly.

Lea var på ferie i Mexico, da hun fik at vide, Cory var død, og hendes venner insisterer på, at hun aldrig ville være taget af sted, hvis hun havde vidst, at Cory var i fare.

Læs også: Fans mindes Cory Monteith

- Han kom hjem fra afvænningen og fortalte alle, han havde det fint, og alle troede på det. Han kæmpede åbenbart med så meget smerte indeni, siger kilden.

R.I.P. Cory Monteith

Kan I lide idéen om et hyldest-afsnit af "Glee" til Cory?

CoryMonteith