Kendall Jenner svinet til af model
Da Kendall Jenner pludselig trådte ind som supermodel i modebranchen, var det ikke alle, der var lige glade på hendes vegne. Der kom hurtigt historier om, hvordan hun blev mobbet af de andre modeller og ikke blev accepteret i miljøet.
Læs også: Bliver Kendall Jenner mobbet?
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Nu er tilsviningen af hende dog kommet til et nyt niveau. Modellen Arisce Wanzer har nemlig skrevet et åbent brev til hende, hvor hun med mange, mange ord fortæller om, hvorfor hun ikke synes, at Kendall fortjener pladsen som model - på en ikke særlig pæn måde.
- Har hun brug for MERE berømthed? FLERE penge? Opholdstilladelse? Får hun ikke nok penge fra det show, som alle amerikanere tilbeder? Havde hendes søster ikke sex med en på kamera og fik penge for salget af videoen, så hendes familie kunne komme i spotlightet? skriver Arisce, efter hun har fortalt en lang historie om, hvordan andre modeller kommer til fra andre lande uden penge og ofrer alt for at blive modeller.
Læs også: Kendall Jenner har skiftet navn
- Den her pige har ikke gjort halvt så meget som andre for at komme dertil, og hun fortjener det ikke. Hendes mor har med sikkerhed ringet til et top-agentbureau for at få hende ind, og designhusene har valgt hende, så de kan malke penge på hendes berømthed, sviner hun videre.
Øv, hvor er det dårlig stil at svine andre til på den måde! Hvad synes du om det, hun siger?