For et halvt år siden lod seje Kesha sig indlægge på grund af en spiseforstyrrelse. Nu åbner hun op og fortæller om den svære tid. Læs her, hvad hun siger.
Det kræver stort mod at se sine egne problemer i øjnene og acceptere, at man har et problem. Men det mod fandt Kesha, da hun for et halvt år siden tog en sej beslutning og lod sig indlægge for en spiseforstyrrelse. Og det har hun slet ikke fortrudt:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Jeg har kæmpet med min spiseforstyrrelse i lang tid. Folk opfinder historier om det, men faktum er, at jeg lod mig indlægge på en klinik, fordi jeg havde en spiseforstyrrelse og ikke for noget andet. Jeg besluttede mig for at stå ansigt til ansigt med problemet, og hele processen har gjort meget så meget stærkere, fortæller hun i et åbenhjertet interview med Teen Vogue.
Den 27-årige stjerne tror selv, at spiseforstyrrelsen kom, fordi hun i kraft af, hvem hun er, hele tiden skal være på og få taget billeder:
- Det gjorde mig helt rundt på gulvet, og jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne klare det selv. At tage kontrol over beslutningen, er det mest skræmmende, jeg nogensinde har gjort, og det kommer fra en, der dykker med hajer og springer ud af fly for sjov, fortæller hun og fortsætter:
- Mit budskab er, at du skal elske dig selv for den, du er, og du skal acceptere alle dine små smukke fejl. Da jeg følte, jeg begyndte at hade mig selv, vidste jeg, at jeg måtte lytte til mit eget råd og få det fikset. Jeg følte, jeg trængte til at få hjælp, ikke kun til mig selv, men også for mine fans skyld. Min største frygt i livet er at blive falsk, slutter hun.
Hvor er det sejt, at hun fortæller om det! Hvad synes du om det, Kesha siger?
Stjernernesgoderådomselvtillid
- Der, hvor du føler dig allermest usikker på dig selv, er når alt din selvtillid er tabt, og du føler, at alle mennesker stirrer på dig og dømmer dig. Men det burde være omvendt. Du burde føle, at de, der kigger på dig, går op i dig. Det er noget, vi kan prøve at gøre for hinanden – følelsen af, at øjne udstråler støtte og ikke foragt, siger Miley Cyrus i ”Miles to Go”.
- Dine skønhedsfejl gør dig smuk, og de gør dig til den, du er - så vær dig selv og elsk dig selv, og så kan intet stoppe dig.
- Det, du synes om dig selv er langt vigtigere, end det andre synes om dig.
- Du skal være tro mod dig selv, og du skal ikke være bange, selvom nogle fortæller dig, at det, du gør, ikke er cool eller rigtigt. Jeg lover dig, du kommer ikke til at fortryde det, hvis du er tro mod dig selv og det, du elsker, for det er den eneste grund til, at jeg er, hvor jeg er i dag.
- Det er svært at være teenager, fordi man bliver så opmærksom på, hvad alle siger og tænker. Men der er ikke noget af det, der bestemmer, hvem du er som person, eller hvor succesfuld du bliver, medmindre du lader dem gøre det.
- Kast dine skuldre tilbage, tag rød læbestift på, smil og sammenlign aldrig dig selv med andre piger! Så ejer du rummet.
- Der er ikke noget interessant ved at se perfekt ud – så ryger pointen. Det tøj, du tager på, skal sige noget om dig, og hvem du er. Det er det vigtigste.
- Det er sejt at være sig selv. Det er ikke sejt at lade andre fortælle dig, hvad du skal gøre.
- Det mest attraktive ved en pige er selvsikkerhed. Du skal have det godt med dig selv, så andre også har det godt med dig. Lad være med at fokusere på de små negative detaljer, men arbejd med det, du kan lide ved dig selv.
- Min metode vil nok ikke hjælpe så mange. Men jo mere nøgen, jeg var, desto mere selvsikker blev jeg. Jeg var bare nødt til at se min frygt i øjnene, for du kan altid finde noget, du ikke er tilfreds med ved dig selv.