Liam Payne vil droppe One Direction for kæresten
Det er mega hårdt at være forelsket og adskilt. Det synes Liam Payne fra One Direction, og han vil faktisk gå så langt, at han vil vælge Danielle Peazer frem for Harry Styles, Louis Tomlinson, Zayn Malik og Niall Horan, hvis det kom til stykket.
Læs også: Liam Payne går tilbage til ekskæresten
- Jeg kan ikke klare at være væk fra Danielle. Hvis det står mellem bandet og hende, så vil jeg vælge hende, fortæller Liam Payne.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Han ville egentlig gerne have haft Danielle Peazer med på turné med One Direction, men ifølge avisen Daily Star sagde pladeselskabet nej, fordi drengene skal arbejde sammen som en gruppe - uden kærester til at distrahere dem.
En kilde fortæller, at det var på grund af Liam Paynes arbejde, at han og Danielle Peazer gik fra hinanden sidste år.
Læs også: Liam Payne bliver sat på plads - af en bygning
- De slog op til at starte med, fordi de var væk fra hinanden så længe, da han var på turné. Så Liam er virkelig bange for, at de samme problemer vil komme snigende, når de snart skal turnere rundt i hele verden, siger kilden.
- Liam føler ikke, han har samme status og respekt som Harry og Niall, og nogle gange tænker han endda over, hvorfor han overhovedet er med i bandet. De andre drenge er bange for, at han en dag har fået nok og går sin vej. Det vil skabe kaos for hele gruppen.
Hvordan tror du, One Direction vil være uden Liam Payne?