Kendte

Robert Pattinsons søstre – Hold dig fra Kristen

Af Thomas Flindt 5. september 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Robert Pattinsons to søstre, Lizzy og Victoria, vil ikke have, at han tager Kristen Stewart tilbage.

Kærlighed gør blind, og derfor er Robert Pattinsons søstre, Lizzy og Victoria, også på vagt overfor, at han lukker Kristen ind i sit liv igen efter, at hun havde en affære med Rupert Sanders.

Roberts følelser for Kristen er der nemlig stadig, og søstrene er meget bange for, at Robert tager hende tilbage igen - hun vil bare være ham utro igen, mener de.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Lizzy og Victoria føler med deres hjerteknuste bror, specielt på grund af den ydmygende måde affæren blev afsløret på. De mener, at hvis hun har været utro én gang, hvad skal så stoppe hende fra at gøre det igen? Lizzy og Victoria ser Kristens handlinger som utilgivelige, fortæller en kilde til RadarOnline.

Læs også: Robert Pattinson læser om sig selv i bladene

"Twilight"-skuespilleren har siden bruddet mellem ham og Kristen åbnet op for at mødes med hende, og derfor har søstrene advaret ham mod at træffe en hurtig og uovervejet beslutning. De ser nemlig helst, at han kommer videre i sit liv - et liv uden Kristen.

- Søstrene synes, at Rob skal nyde singlelivet, kaste sin sjæl ind i sit arbejde og ikke tænke på at slå sig ned med en pige, før han er klar til det, fortæller kilden.

Spørgsmålet er, om Robert Pattinson ikke allerede er klar til at slå sig ned? Før hele affære-skandalen var der rygter om, at Robert gerne ville giftes og have børn med Kristen.

Skal Robert lytte til søstrenes råd? Er det bedre for ham at komme videre i livet?

Læs også: Rihanna sender frække beskeder til Robert Pattinson

Vi Unge Facebook, Vi Unge

RobertPattinsonogKristenStewart