Selena Gomez: Bieber er en blærerøv
Det er ikke altid lige sjovt at være Justin Biebers kæreste. Det kan Selena Gomez skrive under på. Hun har modtaget mange hademails og tweets fra vrede Bieber-fans, men det har ikke ændret hendes følelser for Justin.
- Jeg læser alle de ting, der bliver skrevet på Twitter eller internettet, hver gang Justin poster et foto af os sammen, men det er bare noget, jeg må finde mig i. Jeg prøver bare at ignorere det, siger Selena til det engeske magasin Heat.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Pink chokeret over Selena Gomez.
Men en gang imellem ville hun ønske, at Justin Bieber var mindre åbenmundet og en smule bedre til at holde lav profil.
- Han har sagt, at han er god til at kysse. Han siger bare så mange sjove ting. Lad os bare sige, at han har rigtig mange gode sider, men beskedenhed er ikke en af dem.
Vi synes, at det er sødt, at Selena griner lidt af Justin - sådan er det jo, når man lærer hinandens gode og dårlige sider at kende. Hvad synes I?
Læs også: Justin Biebers fans truer Selena Gomez.