Kendte

Sindssyg fan: "Taylor Swift skal forgå og dø!"

Af Benedikte Brix 9. juli 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
En Taylor Swift-hater blev anholdt under en koncert, efter han havde truet hende på facebook og medbragt nogle ubehagelige skilte. Se her, hvad han skrev.

Taylor Swift gav den gas med "I Knew You Were Trouble" og en masse andre hits, da hun gav koncert for cirka 57.000 Swifties i Pittsburgh i lørdags.

Læs også: Taylor Swift og Selena Gomez sommerhygger

Desværre var der én, der gik over stregen.

Inden koncerten havde den 28-årige Joseph Jackson truet Taylor Swift på facebook, hvor han skrev:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Taylor Swift skal forgå og dø.

Derefter tog Joseph Jackson hen til koncerten, hvor han havde taget to plakater med til at holde op under koncerten. På den ene stod der: "Jeg elsker dig", og på den anden stod der: "Taylor Swift er med satan".

Læs også: Kirke giver One Direction og Taylor Swift en sviner

Efter politiet havde opdaget Joseph Jacksons facebook-trusler og de skilte, han havde med til koncerten, blev han arresteret ved sin plads.

- Visse handlinger, man gør på internettet, er ulovlige per definition, siger en advokat til CBS og fortsætter:

- Visse udtalelser kan blive brugt mod én i en retssag.

Måske var Joseph Jackson ikke klar over, at det er forbudt at true folk på nettet, men ved anholdelsen havde han også en masse at sige om Taylor Swift.

Læs også: Taylor Swift på date med kræftsyg

- Taylor Swift er satan (…) døden kommer på den sjette dag, og Taylor Swift er i fare, sagde han ifølge politirapporten.

Politiet konfiskerede Joseph Jacksons plakater, gav ham håndjern på og satte ham i fængsel. Senere skal han undersøges, så man kan finde ud af, om han har et psykisk problem.

- Lad være med at sige noget på internettet, som du ikke ville sige foran en politibetjent, en dommer, en anklager eller din mor, råder advokaten.

Har du skrevet noget på nettet, du har fortrudt?