Kendte

Taylor Swift - Ekskæresterne er jaloux på mig

Af Benedikte Brix 22. oktober 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den succesfulde pop- og countrysanger Taylor Swift fortæller, at alle hendes forhold – for eksempel med musikeren John Mayer – slutter, fordi kæresterne bliver vildt jaloux og slet ikke kan tåle, at hun har mere succes end dem.

Med sin seneste single "We are never ever getting back together" viser Taylor Swift endnu engang, at hun er en stor stjerne - men mange af hendes kæresteforhold går i stykker på grund af hendes succes. Fyrene vil nemlig hele tiden konkurrere om, hvem der har den bedste karriere - og der taber de.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg har fundet ud af, at mænd, jeg har datet, som er i samme branche som mig, kan være rigtig konkurrerende. Jeg har en skøn gruppe veninder i samme branche, som ikke er konkurrerende, men et par gange er fyre begyndt på at sammenligne karrierer, og det er… udfordrende.

Læs også: Taylor Swift tjener mere end Bieber og Rihanna

Det fortæller Taylor Swift - der blandt andet har datet Hollywood-skår som Jake Gyllenhaal, Joe Jonas, Taylor Lautner og John Mayer - i et interview:

- Det sidste, jeg tænker på, når jeg falder for nogen, er, hvad de arbejder med, for jeg vil gerne lære personen at kende - men nogle gange begynder fyrene at opføre sig mærkeligt over for mig, især hvis jeg får gode nyheder, og de får dårlige… Det er som regel ned ad bakke der fra, siger stjernen.

Læs også: Taylor Swift - Kærlighed er et stort mysterium

Taylor Swift er blandt andet kendt for at skrive en masse sangtekster, der handler om fyre, hun har været kærester med - blandt andet "Dear John", der skulle handle om hendes forhold til John Mayer.

- Det er helt vildt, hvordan fyre nogle gange bare har serveret sanginspiration på et fad. Nogle har sagt "Vær sød at lade være med at skrive om mig," men først når vi er ved at slå op, fortæller Taylor Swift til magasinet You.

Læs også: Taylor Swift læser ikke om sig selv på nettet

- Hvis en mand dater mig, så skriver han på en måde under på, at han er cool med, at jeg skriver sange om ham. Jeg skriver sange om mit liv: Det er ikke noget, jeg har holdt hemmeligt.

Den blonde skønhed - der nu er kærester med Conor Kennedy - siger, at hun ikke altid har været så populær hos fyrene, og hun måtte kæmpe for at få en date, da hun var yngre.

- Jeg var aldrig en drengemagnet i skolen. Der var altid en pige, som alle fyrene kunne lide og ville være kærester med, men det var aldrig mig, indrømmer hun.

Helt ærligt, fyre… Hvad med at støtte hendes succes og tage det som en mand?

Læs også: Justin Bieber overrasker Taylor Swift