Kendte

Xander er ny dommer på Voice - Danmarks største stemme

Af Thomas Flindt 9. august 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
TV 2 har offentliggjort at Xander Linnet er ny dommer i ”Voice – Danmarks største stemme”.

Når "Voice - Danmarks største stemme" vender tilbage på TV 2 den 15. september, bliver det med et dommerpanel bestående af tre gamle ansigter og et spritnyt.

L.O.C., Lene Nystrøm og Sharin Foo tager en tørn mere, og sidstnævnte har en mission.

- Først og fremmest har jeg sagt ja for at tage revanche over Liam, siger Sharin i en pressemeddelelse. Liam svarer drilsk igen:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Nyt talentprogram: Voice - Danmarks største stemme

- Hvis ikke jeg havde sagt ja, ville det jo være lidt som at smutte fra pokerbordet efter at have vundet på første hånd. Man skal jo lige gi' de andre muligheden for vinde deres penge tilbage, siger Liam O'Connor.

Det nye får i flokken er unge Xander Linnet, der er helt ny på musikscenen, men som har lavet flere hits som "Det Burde Ikk' Være Sådan Her" og "Os To og Mine Lagener". Han erstatter dermed rockmusikeren, Steen Jørgensen, og Xander ser meget frem til at indtage den røde stol.

Læs også: Xander er årets danske stjerne

- Programmet handler først og fremmest om stemmen. Om folk, der har øvet sig på at synge. Da de ringede fra programmet og spurgte, om jeg havde lyst til at være med, var jeg i tvivl. Så jeg snakkede meget med familie og venner, bl.a. Liam. Og efter at jeg havde tænkt det hele igennem, var jeg sikker på, at det var det helt rigtige. Nu glæder jeg mig bare, til det går løs, siger Xander Linnet, der er søn af Anne Linnet - en af Danmarks største sangerinder.

Selv om unge Xander ikke har lige så mange år på bagen som de andre tre dommere, så er han ikke bange for at tage konkurrencen op.

Læs også: 15 ting du ikke vidste om Xander

- De andre coaches er alle sammen ti år ældre end mig, så de har selvfølgelig mere erfaring mht. at sælge albums. Men nu handler musik ikke kun om at sælge albums. Jeg spiller de fleste instrumenter, producerer min egen musik, skriver mine egne tekster, rapper og synger. Så jeg vil mene, at selv om jeg er den yngste, så er jeg måske også den mest alsidige musiker. Og jeg er - 100 procent sikkert - den mest sultne, siger Xander.

Hvad tror I? Bliver "Voice - Danmarks største stemme" bedre med Xander i dommerstolen?

Tjek videoen: Vi har mødt Xander