Vi Unge har mødt Cinema Bizarre

Det tyske band Cinema Bizarre spillede fredag på Skanderborg Festivalen og lørdag gav de koncert på Vega i København. Vi Unge fangede to af medlemmerne - Yu og Kiro - til et hurtigt interview.

Hvordan er det at være i Danmark?
Yu: - Det er fedt. Folk er så venlige her. Vores danske fans er meget mere høflige og tilbageholdende end fans i andre lande. Andre steder bliver der hevet i dig, og folk skriger dig op i hovedet. Her spørger de om lov til at tage et billede af dig. Og så er der altså vildt mange smukke piger i Danmark.

Cinema Bizarre er kendt for jeres vilde hår og makeup. Hvorfor gør I så meget ud af det?
Yu: - For mig handler det om at give folk noget helt særligt, noget mere end musikken. Især når vi optræder live, så skal det ikke bare være som at lytte til pladen. De skal have noget for pengene.

Hvor stor forskel er der på den, I er på scenen og den, I er til daglig?
Kiro: - Altså, jeg ser også sådan her ud til daglig. Jeg kan måske godt gå rundt derhjemme uden makeup, men jeg går aldrig ud uden. Jeg føler mig nøgen uden makeup. Og vores kunstnernavne er heller ikke nogen navne, vi kun bruger, når vi optræder. Det er kælenavne, som vi altid kalder hinanden. Det er ikke sådan, at pladeselskabet har fundet på dem.

Hvor lang tid bruger I på at lægge makeup og sætte hår?
Yu: - Jeg kan godt gøre det på et kvarter, men hvis det skal være helt perfekt, for eksempel til en koncert, så kan det godt tage en time.

Kiro: - Jeg har gået med makeup og farvet hår, siden jeg var 14-15 år. Dengang kunne det godt tage to timer at gøre mig klar. I dag kan jeg gøre det på en halv time.

Hvad er jeres bedste makeup-tip?
Yu: - Vi er ikke så meget for at give tips. Vi vil hellere bare sige, at folk skal prøve sig frem og så se, hvad der virker for dem. Det vigtigste er, at man finder sin helt egen stil og føler sig godt tilpas med, hvordan man ser ud.

Hvad for nogle reaktioner får I på jeres udseende?
Kiro: - I Berlin, hvor vi bor, er der ingen, der løfter et øjenbryn. Der er alligevel så mange, der ser mærkelige ud. Men når jeg er hjemme i den landsby, hvor jeg voksede op, tror folk altid, at jeg er en pige, haha.

Af: Sisse Andersen