Demi Lovato er afhængig af Twitter
Den 4. juli holdt Demi Lovato en så vild fest i tourbussen, at højtalerne gik i stykker. I juni indrømmede hun, at hun har et crush på Miley Cyrus' bror Trace, og i juli slog de op. Og for nylig begyndte Demi Lovato at tude, da hun skulle sige farvel til sine venner for at tage på turné.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Lyder det som overskrifter fra et sladderblad? Det er det ikke. Det er Demi Lovato selv, der står bag historierne. Hun er nemlig en af de stjerner, der opdaterer hele verden via hjemmesiden Twitter.com.
- Jeg skriver på Twitter alt for meget. For det meste er det for at fortælle mine fans om, hvad jeg laver, men det er også for at tale med mine venner. Og jeg ville da helt sikkert bruge det lige så meget, hvis jeg ikke var berømt. Jeg er afhængig!, griner Demi, da Vi Unge møder hende i Madrid.
Over 600.000 mennesker følger med i Demi Lovatos liv på Twitter, men det er nu ikke noget, hun tænker meget over.
- Altså, jeg ved da godt, at der er mange mennesker, der læser med, når jeg sender beskeder til mine venner, men det er nu ikke noget, jeg går ret meget op i. Hvis det var noget meget hemmeligt, ville jeg nok sende dem en sms i stedet for. For eksempel hvis man lige er begyndt at date en ny fyr, så ville jeg nok ikke skrive det ud til hele verden, siger hun med et hemmelighedsfuldt smil.
Om kærestesorg
Demi blev for alvor kendt, da hun var med i filmen »Camp Rock«, men når man møder hende, er der ikke meget Disney over hende. Faktisk ligner hun mere en rockstjerne med superhøje hæle, lillebitte nederdel og pink læbestift. Og på hendes nye album er da også mere guitar end glamour.
- Jeg synes, at sangene er blevet mere modne. Jeg har oplevet mere. Sidste år gik min kæreste og jeg fra hinanden. Så fik jeg en ny, men vi slog også op. Det er sådan noget, der har inspireret mig til det her album, siger Demi, der også indrømmer, at Twitter, Youtube og Facebook ikke er en eneste måde, man kan lære hende at kende på. Hun er nemlig også superærlig i sine sange.
- Jeg kan godt lide de der personlige sange. På den måde kan mine fans få mere at vide om mig, og måske kan jeg hjælpe dem, hvis de oplever det samme, siger hun.
Her kan du følge Demi:
www.twitter.com/ddlovato
www.facebook.com/Demilovato
www.youtube.com/demilovato