Ida Corr – Sådan er en god veninde
Søde Ida Corr har nogle rigtig gode veninder, og hun er ikke i tvivl om, hvornår man er en god veninde.
- En god veninde skal ville én det bedste, hvad alt angår. Piger har nogle gange bagtanker, de konkurrerer og bliver jaloux på hinanden. For at være en god veninde, gælder det om at vise kærlighed. Det får man det stærkeste forhold af.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Sådan gør du din veninde glad
Veninder skal altid være der
For Ida handler venskab ikke om at gøre noget konkret for hinanden - det handler bare om, altid at være der. Og det er det sødeste, en veninde nogensinde har gjort for hende.
- Det er bare altid at være der. Det er SÅ vigtigt! Og det er betryggende at vide, at hun altid er der for mig, siger Ida.
Ida Corr gør også selv meget for at være en god veninde. Det gælder især om at lytte, mener hun.
- For at være en god veninde kan man tage sig tid til at være der, tage veninden seriøst, også selv om man ikke er enige om alting. Dele sorger og glæder. Man skal huske at lytte og ikke tænke på, hvad man selv vil sige, men sørge for, at hun føler sig forstået og hørt. Man skal sætte sig ind i hendes liv. Måske kan man hjælpe hende med lektier og andre praktiske ting. Klappe hende på skulderen, hvis hun har haft en hård dag, være betænksom og vise omsorg.
Læs også: Hvordan får man en ny veninde?
Vær ærlig
X Factor-dommeren har mange veninder, som hun har kendt i mange år. Hendes ældste veninde har hun kendt, siden hun var seks år, og flere har hun kendt siden 12-års alderen. For hende er det luksus at have nogen, der bare kender én, så man ikke behøver at forklare så meget.
- Hvis du gerne vil holde på dine veninder, gælder det om at være ærlig - også omkring ens svagheder. Det er piger ikke altid gode til. Du behøver ikke lade som om, du er den bedste. Det er vigtigt at vise hele mennesket og ikke en illusion. Mine veninder kan gøre hvad som helst, så længe de er ærlige. Dem, som prøver at male et billede af sig selv, kan jeg slet ikke arbejde med, siger ida.
Se også videoen: Her er de nye X Factor-dommere
Hvad er det sødeste, en veninde nogensinde har gjort for dig?