Kendte

Kristoffer Rahbeks drøm går i opfyldelse

Af Marie Søndergaard 16. november 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det begyndte med rigtig mange views på hans cover-numre på YouTube, og nu har Kristoffer Rahbek udgivet sin første single ’Hate That I Love You’.

Kristoffer Rahbek og Justin Bieber har faktisk en del til fælles. De ser begge ret godt ud, har en fantastisk stemme, og så blev de begge opdaget på YouTube!

Ligesom Bieber fik 17-årige Kristoffer Rahbek lynhurtigt succes med sine covernumre på YouTube, og pludselig havde han pladeselskabet Universal Music i røret!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg kunne slet ikke forstå det. Bagefter blev jeg nødt til at løbe en tur, fordi jeg havde så svært ved at rumme det, fortæller Kristoffer, som går i 1.g på gymnasiet i Horsens.

Læs også: Er Kristoffer Rahbek Danmarks Justin Bieber!

Bliver genkendt på gaden
Supersøde Kristoffer Rahbek har kun lige udgivet sin første single 'Hate That I Love You', men allerede nu bliver han genkendt på gaden af piger, som gerne vil have taget billeder med ham. Heldigvis har han kun oplevet positive ting ved at blive et mere kendt ansigt, og nu går han bare og håber på at få lov til at udgive et album.

- Nu skal vi lige se, hvordan det går med 'Hate That I Love You' og den single, der kommer efter jul, og så tager vi den derfra, siger Kristoffer.

Er du til Kristoffer Rahbek?

Læs mere om