De bedste ønsker til julegaver i 2018
Opdateret 2018
Måske har din mormor allerede spurgt to gange. Og nu er dine forældre også begyndt at prikke til dig. De vil have din ønskeliste, så de kan finde ud af, hvilke julegaver de skal købe til dig i år. Det eneste problem er bare, at du ikke har lavet den endnu!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: De her julegaver kan du lave selv
Og når du så går i gang med at finde på ønsker til dine julegaver, ved du slet ikke, hvad du skal skrive på ønskelisten. For når du SKAL finde på noget, så kan det være virkelig svært at huske alle de ting, du ellers har gået og ønsket dig i løbet af året.
Læs også: Sådan får du råd til julegaver
Men bare rolig – vi hjælper dig, for en god ønskeliste er altså lig med de allerbedste julegaver under det fine juletræ den 24. december. Derfor har vi fundet på en masse julegaveønsker, som du kan lade dig inspirere af, når du skal lave din egen ønskeliste.
Et godt råd, når du skal skrive en ønskeseddel er, at du finder nogle ønsker i forskellige prisklasser og tænker lidt over, hvor store julegaver du plejer at få. Det er for eksempel ærgerligt, hvis du kun ønsker dig dyre gaver, hvis du ved, at du måske ikke får nogle af dem. Så er det bedre at ønske sig nogle mindre ting, som man rent faktisk kan få i julegave.
Det er også en god idé at putte billeder på sin ønskeseddel, hvis man ønsker sig nogle meget specifikke ting. Så kan gavegiveren tage din ønskeseddel med ned i butikken, og få den helt rigtige gave med hjem til dig - og du slipper for eventuelt at skulle ud og bytte julegaverne bagefter.
Skynd dig at komme i gang med den perfekte ønskeseddel, så du kan få alle de julegaver, du ønsker dig!