Du kender det sikkert: Du ser en sød fyr i bussen, i toget eller på gaden, og kemien er der – men ingen af jer tør sige noget, og du ser ham aldrig igen. Nu løser en ny, sej app det problem. Læs her hvordan!
Har du også ærgret dig over nogle forspildte chancer, hvor du kunne have skabt kontakt til ham den hotte dreng, der smilede til dig i bussen? Så kan vi trøste dig med, at hjælpen heldigvis er på vej!
Fire fyre er nemlig gået sammen om at lave en app, der giver dig en ekstra chance i de situationer, hvor du ikke fandt modet til at tage kontakt, inden en af jer skulle stå af toget eller bussen. Hvis begge har app'en, som de har kaldt Wakby, tændt, registrerer den nemlig, hvem man er gået forbi i løbet af dagen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
På den måde kan du altså komme direkte ind på den hotties profil, som sendte søde smil til dig, og så kan du jo skrive til ham der - i stedet for at bruge de næste par dage på at sukke.
Idéen til app'en fik en af de fire fyre netop fordi, han ikke fik snakket med en smuk pige, han så i bussen, fordi han sad sammen med sin mor og synes, det var lidt pinligt. Wakby bliver tilgængelig i App Store inden for få uger.
Skal du have app'en?
Undgåflirte-failspåmobilen
Når I sender beskeder til hinanden på Snachat, så undgå at tage screenshots af hans billeder. Han får en notifikation, når du går det, og det kan godt virke lidt skræmmende for ham, at du vil gemme de billeder, det kun var meningen, du skulle have set i få sekunder.
Undgå at sende flere sms’er i træk, fordi ham den søde ikke lige svarer med det samme. Det kan hurtigt blive irriterende for ham, at du er utålmodig, fordi han lige har travlt med noget andet. Hav tålmodighed og vent på hans svar, inden du skriver igen.
Vi kan ikke sige det nok: PAS PÅ med, hvad du sender af billeder af dig selv til andre. Selvom Snapchat-billeder forsvinder efter få sekunder, så kan det være, at dit crush tager et screenshot eller har en app, der automatisk gemmer de billeder, du sender til ham. Billederne kan i sidste ende havne på nettet, og det er altså ret nederen.
Det er den fedeste følelse, når ens crush liker ens Instagram-billeder, facebook-statusser og links, men pas på med at lægge for stor betydning i hans likes. Selv om hans liker dit billede, er det ikke sikkert, at han flirter. Det kan være et helt almindeligt, venskabeligt like, så bliv ikke såret, hvis han ikke vil være mere end venner.
Yay, du og dine veninder sender altid de bedste beskeder proppet med søde og megasjove emoji-ikoner og smileys, og det fungerer fantastisk! Men det er ikke sikkert, at din udkårne synes, det er det sjoveste i verden. Derudover kan emojis let misforstås, så prøv for det meste at sige, hvad du vil sige med ord frem for ikoner. Men en smiley i ny og næ skader selvfølgelig ikke! ;)
Du havde ikke lyst til at se ham, så du sagde, du var syg. I stedet tager du i biografen med din BFF, og så er det bare no-go at tjekke ind på facebook eller Instagram for at flashe, at I skal se den nye med Channing Tatum. Det vil såre ham vildt meget, hvis han opdager, du har løjet for ham!
Når du sidder og scroller hans Instagram-feed igennem, så pas lige på, at du ikke ved et uheld kommer til at like billedet af ham og hans eks eller andre gamle billeder. Ellers er du totalt afsløret i at stalke, pinligt!
Nogle ting går bare ikke at tale om over sms. Hvis du for eksempel vil spørge, om I skal være kærester, eller hvis du vil slå op, så gem det til tidspunkter, hvor I ses ansigt til ansigt. På den måde undgår I at misforstå hinanden, og I kan få talt ud, mens I læser hinandens kropssprog og kan høre tonefald i stemmen. Meget federe!
Når du sms’er med dit crush og dine veninder samtidigt, kan du let komme til at sende den forkerte sms til den forkerte person. Ups! Dobbelttjek altid dine beskeder, inden du trykker send.
Undgå, at forholdet kun bliver på sms og chat – I skal selvfølgelig skrive en masse sammen, men det vigtigste er, at I har det godt sammen, når I ses. Og det kan I kun blive kloge på ved at hænge meget ud sammen i virkeligheden også.
Vær til stede, når I ses, og lad være med at kigge ned i mobilen hele tiden. Ellers lærer I ikke hinanden ordentligt at kende, og det kan også være sårende for ham, hvis du ikke giver ham din opmærksomhed, når I hænger ud.
Husk at variere dine beskeder på Snapchat, så han ikke kun får billeder af dit ansigt. Vis, hvad du oplever, så han kan se, at du har meget at byde på udover dit cute ansigt.
Uh, det er helt hjerteskærende, når man kan se, at folk skændes på sociale medier. Husk, at twitter, facebook og Instagram er offentlige steder, hvor jeres venner kan følge med i, hvordan I taler til hinanden. Det er både ubehageligt for jer og jeres venner, hvis det bliver for meget, så prøv at holde diskussionerne private.