Det sker

Video: Se emojis i det virkelige liv

Af Stine Nielsen 23. juli 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hihi! Vi er vilde med den her sjove video, hvor man ser, hvordan emoji-ikoner ville være i den virkelige verden.

Vi ELSKER at bruge emojis i vores sms'er og Snapchat-beskeder - det gør bare alting meget sjovere! Men hvor sjovt ville det lige være, hvis den donut, du skulle til at fråde, rent faktisk var en emoji? Og får emojis os egentlig til at misforstå hinanden nogle gange?

Læs også: Her er det mest populære emoji-ikon

Firmaet Dissolve har lavet den her grineren "dokumentar" om emoji'ernes plads i vores verden, hihi.



Kan I lide den? Og hvor meget bruger I emojis?

Undgåflirte-failsmobilen

Når I sender beskeder til hinanden på Snachat, så undgå at tage screenshots af hans billeder. Han får en notifikation, når du går det, og det kan godt virke lidt skræmmende for ham, at du vil gemme de billeder, det kun var meningen, du skulle have set i få sekunder.
Undgå at sende flere sms’er i træk, fordi ham den søde ikke lige svarer med det samme. Det kan hurtigt blive irriterende for ham, at du er utålmodig, fordi han lige har travlt med noget andet. Hav tålmodighed og vent på hans svar, inden du skriver igen.
Vi kan ikke sige det nok: PAS PÅ med, hvad du sender af billeder af dig selv til andre. Selvom Snapchat-billeder forsvinder efter få sekunder, så kan det være, at dit crush tager et screenshot eller har en app, der automatisk gemmer de billeder, du sender til ham. Billederne kan i sidste ende havne på nettet, og det er altså ret nederen.
Det er den fedeste følelse, når ens crush liker ens Instagram-billeder, facebook-statusser og links, men pas på med at lægge for stor betydning i hans likes. Selv om hans liker dit billede, er det ikke sikkert, at han flirter. Det kan være et helt almindeligt, venskabeligt like, så bliv ikke såret, hvis han ikke vil være mere end venner.
Yay, du og dine veninder sender altid de bedste beskeder proppet med søde og megasjove emoji-ikoner og smileys, og det fungerer fantastisk! Men det er ikke sikkert, at din udkårne synes, det er det sjoveste i verden. Derudover kan emojis let misforstås, så prøv for det meste at sige, hvad du vil sige med ord frem for ikoner. Men en smiley i ny og næ skader selvfølgelig ikke! ;)
Du havde ikke lyst til at se ham, så du sagde, du var syg. I stedet tager du i biografen med din BFF, og så er det bare no-go at tjekke ind på facebook eller Instagram for at flashe, at I skal se den nye med Channing Tatum. Det vil såre ham vildt meget, hvis han opdager, du har løjet for ham!
Når du sidder og scroller hans Instagram-feed igennem, så pas lige på, at du ikke ved et uheld kommer til at like billedet af ham og hans eks eller andre gamle billeder. Ellers er du totalt afsløret i at stalke, pinligt!
Nogle ting går bare ikke at tale om over sms. Hvis du for eksempel vil spørge, om I skal være kærester, eller hvis du vil slå op, så gem det til tidspunkter, hvor I ses ansigt til ansigt. På den måde undgår I at misforstå hinanden, og I kan få talt ud, mens I læser hinandens kropssprog og kan høre tonefald i stemmen. Meget federe!
Når du sms’er med dit crush og dine veninder samtidigt, kan du let komme til at sende den forkerte sms til den forkerte person. Ups! Dobbelttjek altid dine beskeder, inden du trykker send.
Undgå, at forholdet kun bliver på sms og chat – I skal selvfølgelig skrive en masse sammen, men det vigtigste er, at I har det godt sammen, når I ses. Og det kan I kun blive kloge på ved at hænge meget ud sammen i virkeligheden også.
Vær til stede, når I ses, og lad være med at kigge ned i mobilen hele tiden. Ellers lærer I ikke hinanden ordentligt at kende, og det kan også være sårende for ham, hvis du ikke giver ham din opmærksomhed, når I hænger ud.
Husk at variere dine beskeder på Snapchat, så han ikke kun får billeder af dit ansigt. Vis, hvad du oplever, så han kan se, at du har meget at byde på udover dit cute ansigt.
Uh, det er helt hjerteskærende, når man kan se, at folk skændes på sociale medier. Husk, at twitter, facebook og Instagram er offentlige steder, hvor jeres venner kan følge med i, hvordan I taler til hinanden. Det er både ubehageligt for jer og jeres venner, hvis det bliver for meget, så prøv at holde diskussionerne private.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.