Helbred & balance

Er du særlig følsom?

Af Annette Aggerbeck og Julie Rosendahl 10. september 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kommer du let til at grine eller græde? Har du ofte brug for at være alene for at fordøje det, du oplever? Så er du måske en af de mennesker, man kalder ”særligt sensitiv”…

Har du prøvet at komme til at græde i skolen, når en af dine veninder har såret dig? Bagefter bliver du helt vildt flov. Måske har du været i biografen og set en romantisk film og oplevet, at tårerne pludselig triller ned ad dine kinder, selv om ingen andre omkring ser ud til at være berørte over filmen. Du undrer dig over, at du har så let ved at græde - måske er der noget galt med dig?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er der næppe, for du er sikkert bare særlig sensitiv, ligesom de ca. 20 procent af jordens befolkning, der har det ligesom dig. Jeres nervesystem er gearet til at opfatte finere nuancer og påvirkninger end andre. Du får lettere nok af indtryk og oplevelser, fordi du er særlig sensitiv. Derfor har du ofte et stort behov for at trække dig tilbage for at få energi igen. Hvis du ikke gør det, bliver du frygtelig at være sammen med.

Læs også: Bliv klogere på dine styrker og svagheder

Tænker over livet
Hvis du er særlig sensitiv, er du god til at fornemme, hvordan andre mennesker er, og hvordan de har det. Du er meget kreativ og har en farverig og dramatisk måde at udtrykke dig på. Og så er du oftere end dine ikke-sensitive veninder meget ked af det eller superglad.

Du tænker meget over livet og bliver let såret, når dine veninder opfører sig dårligt over for dig. Får du bryster senere end dine veninder, kan det virkelig gå dig på, selv om du ikke vil indrømme det. Du ved, at du er anderledes, og det er dit dilemma. På den ene side har du brug for at skille dig ud, fordi dine behov er anderledes, og på den anden side har du meget brug for andres accept og ønsker derfor ikke at skille dig ud. [faktaBox]

Mange særlig sensitive bliver modne tidligere end andre og har ikke teenageopgør med deres forældre, fordi de er gode til at leve sig ind i, hvordan forældrene opfatter situationen. Du kan også være særlig følsom over for lyde, skarpt lys, kradsende tøj eller grimme lugte.

Læs også: Passer du godt nok på dig selv?

Test dig selv:
Svar på hvert spørgsmål ud fra, hvad du føler. Svar "S" for sandt, hvis det passer på dig eller er nogenlunde sandt. Svar "F" for falsk, hvis det ikke passer eller overhovedet ikke er sandt for dig. Noter dine svar ned på en blok, så du kan tælle dem bagefter.

- Jeg er opmærksom på detaljer og nuancer i mine omgivelser.

- Andre menneskers humør påvirker mig.

- Jeg er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte.

- Jeg kan have brug for at trække mig tilbage i løbet af stressede dage. Det kan være til min seng eller et mørklagt rum eller hvilket som helst sted, hvor jeg kan være alene og fri for at blive stimuleret.

- Jeg særlig sensitiv over for virkningen af koffein.

- Jeg bliver let overvældet af ting som f.eks. klart lys, stærke dufte, grove tekstiler eller lyden af en alarm eller ambulance i nærheden.

- Jeg har en livlig fantasi, og er god til at forestille mig alt muligt, der ikke er sket endnu.

- Jeg føler ubehag ved at høre høje lyde.

- Jeg bliver dybt berørt af kunst og musik.

- Jeg er samvittighedsfuld.

- Jeg bliver let forskrækket.

- Jeg bliver let bragt ud af fatning, når jeg har meget at gøre på kort tid.

- Når mennesker føler sig utilpasse i deres omgivelser, har jeg ofte en fornemmelse af, hvad der kan få dem til at føle sig bedre tilpas (f.eks. at ændre belysningen eller flytte en stol).

- Jeg bliver generet, når mennesker forsøger at få mig til at gøre mange ting på én gang.

- Jeg anstrenger mig for at undgå at begå fejl og glemme ting.

- Jeg undgår helst voldelige film og tv-udsendelser.

- Jeg bliver ubehageligt opbragt, når der sker meget omkring mig.

- Når jeg er sulten, får jeg en meget stærk reaktion, som forstyrrer min koncentration og mit humør.

- Jeg bliver rystet over forandringer i mit liv.

- Jeg bemærker og nyder udsøgte og fine dufte, smagsoplevelser, lyde og kunstværker.

- Jeg forsøger at prioritere mit liv, så jeg undgår oprivende og overvældende situationer.

- Når jeg skal konkurrere, eller når jeg bliver observeret, mens jeg udfører en opgave, bliver jeg så nervøs eller rystende, at jeg gør det langt værre, end jeg ellers ville.

- Da jeg var yngre, mente mine forældre og mine lærere, at jeg var genert.

Tjek din score:
Hvis du svarede sandt ved 12 eller flere af spørgsmålene, er du sandsynligvis særlig sensitiv.
Ingen psykologisk test er dog så præcis, at du kan basere dit liv på den. Hvis kun et eller to af spørgsmålene passer på dig, men til gengæld passer rigtig godt, vil du altså også kunne anse dig selv for at være særlig sensitiv.

15-20 procent af jordens befolkning er særlig sensitive. Mange skuespillere, forfattere, malere, terapeuter, præster og journalister er særlig sensitive. Mange kan også føle sig særligt sensitiv i nogle situationer.

Læs her, hvorfor det er godt at kede sig:

Derforerdetgodtatkedesig

Når du keder dig, giver du din hjerne en pause – og det er faktisk enormt vigtigt, at den får ro en gang imellem. De fleste har en travl hverdag, hvor der ikke rigtig er plads til bare at sidde og stirre ud i luften uden at vide, hvad de skal foretage sig. Når du giver din hjerne en pause, kan den nemmere bearbejde alt det, som der er blevet puttet ind i den i løbet af en dag.
Når du keder dig, bliver du mere opmærksom, da du aktiverer dine sanser på en helt anden måde. Hvis du for eksempel prøver at droppe at tage din telefon frem, når du sidder i bussen, vil du opleve at du lægger mærke til en hel masse andre ting. Du vil opfange flere dufte, lyde og måske opdage en masse ting og situationer, som du før er gået glip af.
Forskning har vist, at kedsomhed faktisk kan gøre dig mere kreativ, fordi du dagdrømmer meget mere, når du keder dig. Du får lyst til at nå nye mål og får reflekteret over dit liv på en lidt anden måde end i en hektisk hverdag. Måske kommer du pludselig i tanke om nogle nye ideer eller mål, som du gerne vil prøve af.
I en travl hverdag kører vi ofte efter vores rutiner. Hvis du giver dig selv lov til at kede dig en gang imellem, vil du opleve, at du får tid og overskud til at prøve at gøre ting på helt nye måder.
Måske tænker du ikke, at det er svært at kede sig… Men det er det faktisk blevet, da vi har alverdens ting at tage os til, så vi ikke risikerer at kede os. (Prøv lige at tænk på, hvor mange gange du hiver din telefon op ad lommen for at tjekke Instagram på en dag?!) Det er ikke fordi, der kommer noget godt ud af at sidde og stirre ind i væggen flere timer om dagen, men næste gang du dagdrømmer eller har en lørdag formiddag, hvor du mærker kedsomheden, så tænk på, at det faktisk er godt for dig, din hjerne og din kreativitet!

Læs mere om