Et virkelig smukt budskab har indtaget førstepladsen over det mest brugte hashtag nogensinde. Se her, hvad det er.
Den tragiske hændelse i Frankrig, hvor 12 personer forleden blev skudt og dræbt på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo, fik internettet - og især Twitter - til at eksplodere.
Intet mindre end 6000 gange i minuttet blev hashtagget #JeSuisCharlie (#JegErCharlie, red.) brugt i timerne efter terrorangrebet, og det har nu gjort det flotte budskab, hvor man viser, at man står bag avisens gerninger, til det mest brugte hashtag nogensinde.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Samtidigt har det skubbet #IceBucketChallenge ned på en andenplads, efter det ellers blev brugt af næsten samtlige kendte i løbet af 2014, som alle kastede en spand kold vand over sig selv for et godt formål.
Vi synes, det er SÅ sejt, at internettet står sammen i kampen mod terror. Har du fulgt med i den tragiske hændelse ved Charlie Hebdo?
10tingduskalhuske,nårduchatter
Tror du, at det du laver på nettet og de samtaler, du har med andre er private? Tro om igen! Intet er 100 procent privat, når du er online, for der er altid et sted, hvor tingene bliver gemt. Det betyder ikke, at dine samtaler og billeder bliver brugt til noget, men de er gemt et sted på nettet, så tænk over, hvad du vil have liggende. Internettet glemmer aldrig!
Når du først har trykket send, kan du ikke trække det tilbage, så overvej altid lige dit billede eller din besked en ekstra gang, før du kaster dig ud i det. Og hvis du er i tvivl, er det nok fordi, du kan mærke, at det ikke er den bedste idé, og så er det måske bedre at lade være end at tage en chance.
Du skal aldrig sende noget, som du ikke vil have bliver gemt, for du kan aldrig være helt sikker på, at ham eller hende du chatter med faktisk også sletter det. Selv på Snapchat findes der programmer, som kan gemme de billeder, du sender, uden at du kan gøre noget ved det. Nøgenbilleder er ALDRIG en god idé!
Det er ikke altid muligt at understrege, at man laver sjov eller ikke mener tingene så alvorligt, som det kan se ud, når man chatter. Husk derfor at læse dine beskeder igennem, så de ikke bliver misforstået, og tag det ikke ilde op med det samme, hvis du synes, du får en småsur besked fra en anden – snak med personen om den for at være sikker på, hvordan den egentlig var ment.
Har du ikke lavet en svær nok kode, får en virus, eller bliver du snydt på nettet, kan du risikere at få hacket din profil. Dermed får en anden person adgang til at se alle dine private beskeder på eksempelvis Facebook – så sørg for ikke at have noget stående, du vil blive alt for ked af, hvis andre læste. Det samme kan nemlig også ske, hvis du ved en fejl lader din computer stå tændt i klassen, og nogen er tarvelige og kigger.
Selv om du stoler på den, du chatter med, kan du aldrig være sikker på, at der ikke er en, der står og kigger over skulderen og ser det, du skriver. Så skal du fortælle hemmeligheder, er det nok en bedre løsning at gøre det over telefonen eller ansigt til ansigt.
Kan du se, at nogle af dine veninder mobber en anden på nettet? Først og fremmest skal du aldrig deltage i mobning, sørg i stedet for at holde dig fra det. Hvis du vil være en rigtig god veninde, beder du de andre om at stoppe. Du kan også tage et billede af det, de skriver og sende det til din lærer, pigens forældre eller vise det til dine egne forældre, så det kan blive stoppet.
Møder du en med truende adfærd på nettet, eller er der nogen, der beder dig om noget, du ikke har lyst til at gøre? Du kan altid logge af for at komme væk! Føler du dig truet, skal du dog sige det til dine forældre, så I kan kontakte personen eller politiet.
Det kan være hyggeligt at møde nye venner på nettet, men pas på du ikke bliver snydt. Du kan ikke vide, hvem der gemmer sig bag skærmen, og desværre er der nogle, der lader som om, de er en anden ved at sende billeder, slet ikke er af dem.
Vi har nævnt det før, men vi gør det gerne en ekstra gang: Lad være med at sende letpåklædte billeder til andre! Der kommer aldrig noget godt ud af det, og hvor nederen ville det ikke lige være, hvis det blev delt med andre? Og hvem siger, at han sletter det, hvis I pludselig ikke er kærester mere? Bare lad være!