Har du nogensinde været så bange for dine klassekammeraters mening, at du ikke rakte hånden op, selv om du kendte svaret? Få gode råd til selvsikkerhed i klassen her!
Lader du tit muligheden gå forbi, når du kender svaret på din læreres spørgsmål? Eller brænder du inde med spørgsmål i timen på grund af usikkerhed?
Det er slet ikke unormalt at frygte, hvad de andre tænker om dig eller din mening, men der er ingen grund til at brænde inde med guldkorn i klassen, fordi du frygter, hvordan din mening eller dit spørgsmål bliver modtaget.
Her kan du læse syv gode råd, der giver dig mere selvtillid i timerne.
Fåmodtilatrækkehåndenopiklassen
Hvis du kigger rundt i din klasse, kan du se, at I alle sammen er vidt forskellige. Derfor vil I helt naturligt have forskellige meninger om rigtig mange ting. I vil også forstå jeres lærers ord på forskellige måder og derfor have brug for at stille forskellige spørgsmål. Tro på dig selv, når der er noget, du ikke forstår og spørg – det er helt okay, at din sidemand måske allerede forstår det.
Hvis du har styr på dine ting, vil du opleve, at du har mere lyst til at deltage i timen. Når du har læst dine lektier, kan du helt sikkert svare på mange flere spørgsmål – og det kan altså være en stor selvtillidsbooster
Når man frygter at fejle i en bestemt situation, er det ofte fordi, man tidligere har haft en dårlig oplevelse i en lignende situation. Selv om det ikke er spor nemt, skal du huske på, at det er menneskeligt at fejle. Nogle gange skal man bare op på hesten igen!
Det bliver meget nemmere at deltage aktivt i timerne, hvis du sætter dig i den forreste del af klassen. Du er tættere på læren, og det vil derfor føles som en mere naturlig samtale. Hvis du sidder nede bagved, kan det for nogle føles meget overvældende, at alle klassekammerater kigger på en.
Du kan også prøve at lave små aftaler med dig selv. Måske skal du love dig selv, at du rækker hånden op hver gang, du kender svaret – man bliver jo alligevel ikke valgt hver gang. Eller måske skal du sige til dig selv, at du minimum skal stille et spørgsmål om dagen. Så kan du langsom skrue op, så du til sidst er tryg ved at stille spørgsmål, når du er i tvivl.
Hvis du lytter til de andre, som stiller spørgsmål i klassen, vil du se, at du ikke er den eneste, der er i tvivl i timerne. Det er også meget nemmere at blive en del af en debat, hvis man har hørt de andres mening om emnet – så man for eksempel ikke gentager de andre.
Husk, at dine veninder i klassen har din ryg. Hjælp dem i svære situationer, så de også hjælper dig, hvis du føler dig usikker lige pludselig. Tæl til ti og ræk hånden op!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.