Gaveidéer til veninden
Har din veninde snart fødselsdag, eller har du bare lyst til at give hende en gave? Vi giver dig her fem gode venindegave-idéer.
1. Tøsetur!
Giv din søde veninde et gavekort til en rigtig tøsetur på café, så I kan hygge jer og snakke om al den nye gossip! Det er en god måde at få set hinanden på, hvis I begge to har lidt travlt!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Idéer til sjov venindehygge
2. Fotoalbum
Du har sikkert tusindvis af søde og sjove billeder af dig og din veninde! Lav et flot fotoalbum og hiv glimmertusserne frem, så den bliver ekstra fin! Skriv små kommentarer og tegn sjove billeder rundt omkring på siderne - så kan det næsten ikke blive mere personligt!
3. Skønhedsdate
Giv hende et lækkert gavekort til en luksuriøs behandling hos et spabad og nyd en dag som en rigtig celeb! Man kan vælge alt muligt forskelligt, så det behøver ikke koste en formue - I kan også bare aftale, at I skal få ordnet jeres negle sammen! Så er de jo fine til næste fest!
Læs også: Sådan laver du ansigtsmasker derhjemme
4. Oplevelser!
Giv hende en god oplevelse, som I sammen kan se tilbage på om nogle år. Giv hende for eksempel en hyggelig tur i biografen efterfulgt af pyjamasparty med lækker mad derhjemme eller tag til en fed koncert med hendes yndlingskunstner!
5. Veninde-kurv
Lav en lækker kurv med alle de ting, du ved, at din veninde mangler. Måske klager hun altid over hendes tørre hænder og hud? Giv hende en lækker fugtgivende creme eller nogle varme vanter! Så viser du hende, at din gave er personlig og gennemtænkt!
Læs også: Billige skønhedsprodukter og makeup